Skip to content
Menu
Grønnere Elforbrug Grønnere Elforbrug
  • Forside
  • Statistikker på elpriser
  • Om Grønnere Elforbrug
  • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Grønnere elforbrugs kunstige intelligens
  • Elpriser og elprisprognose for de kommende dage
Grønnere Elforbrug Grønnere Elforbrug

At dele sol og vind lige

af admin om 10. juni 202323. juli 2023

Danmark har mange flere vindmøller end solceller (målt i MegaWatt), fordi møllerne hidtil har været billigere end solceller, og fordi vinden blæser mere end solen skinner – i Danmark. Sådan vil det nok fortsætte, men solcellerne er ved at være lige så billige, så dem køber energiselskaberne også mange af.

Tidligere indlæg om emnet er https://elforbrug.nu/prisfesten-bremser-op/ og https://elforbrug.nu/som-vinden-blaeser/ , hvor vi så på om solen mon skinner samtidig med at vinden blæser?

Det spurgte Allan Olesen om. Allan plejer at svare ret godt på spørgsmål på Facebook. “Det Allan siger” er en gast vending jeg bruger. Så vi ser på Allans spørgsmål i dag.

Det korte svar er ja – og nej.
Det næsten lige så korte svar er at sol og vind generelt kommer på forskellige tidspunkter, og dermed supplerer de hinanden så de tilsammen kan dække mere af elsystemet end de ville kunne hver for sig. Teknisk vises det ved at sol og vind har en korrelation (se note *4) på -0,27 i Danmark.
Det lange svar er for indviklet til at dække her, men lidt af det kan ses på side 37+38 i https://greenpowerdenmark.dk/files/media/document/Solkraftanalyse_delanalyse_1_EA-energianalyse.pdf

Her er nogle få eksempler på det omvendte; timer med meget blæst og god sol samtidig, det var fx 26. april og 5., 17. og 25.maj (tal fra https://energinet.dk/energidata/status-pa-gron-energi/nogletal-om-den-gronne-omstilling/#rekorder ). Når vinden var maksimal, var solen næsten i top (men ikke helt), og vise versa. Med andre ord, maksimum i sol og vind er ikke indtruffet samtidig i Energinets rekordliste der dækker flere år.

Som kontrast er der også et par yderpunkter når solen var skarp i næsten vindstille (13. og 27.maj), og da der var stærk blæst om natten (25.oktober 2020).
Men det er blot nogle få udvalgte timer. Lad os se mere generelt.

Allan spurgte i går:
1. om det generelt blæser mere i de solfattige døgn, og
2. om solen generelt skinner mere i de vindfattige døgn?

En søgning på DMI.dk gav desværre ikke statistisk bevis, men vi har dog disse forklaringer:
1. Vinden er stærkest i storm, og storme har ofte skyer som dækker for solen.
2. Det blæser mere om vinteren end om sommeren, som torsdagens indlæg viste.
3. Høj sol fra skyfri himmel skyldes ofte højtryk, som er stillestående luftmasser, altså lav vind.*3

Forskellen mellem sol og vind er godt for robustheden af elsystemet, men der skal selvfølgelig mere til, for der er jo også tidspunkter hvor der hverken er sol eller vind – især vindstille nætter, men også dagevis med såkaldt “dunkelflaute”, hvor skydække står stille over Europa.

Samler man alle årets 8.760 timer, ligger mange timer dog i en bred gruppe omkring midten : der er ofte noget af både sol og vind i hverdagstimerne hvor forbruget er højt. Gruppen har to top-punkter; 1 for sommersol og 1 for vinter-vind.*5

Hvis vi får flere solceller, kommer der flere dage hvor solen dækker en større del af forbruget, men også flere tidspunkter hvor sol&vind tilsammen overstiger forbruget (14% af timerne i 2022) – foreløbig. Danmarks elforbrug var 35 TWh i 2022. Vind leverede 19 TWh, sol gav 2 TWh (tilsammen 59% i forhold til årsforbrug) – så i Danmark er der langt til at sol og vind bliver lige.

Kilder:
Tal for 2022 https://energinet.dk/media/2l5jt3lp/%C3%A5ret-der-gik-2022-i-el-og-gas.pdf og https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2023/3/gron-dansk-energiproduktion-satte-rekord-i-2022/

Illustration for Europa https://www.vaisala.com/sites/default/files/documents/WEA-ERG-G-2018-Wind-Drought-B211746EN-A.pdf . Meget af verden har derimod sol og vind samtidig.

.3. “Højtryk giver i reglen tørt og stille vejr med gode muligheder for sol” https://www.dmi.dk/nyheder/2023/hoejtryksryg-paa-langtidsbesog/?L= og https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/h/hoj-lav-tryk/

.4. Korrelation er statistisk sammenhæng mellem 2 faktorer, og måles mellem -1 og +1 https://metodeguiden.au.dk/korrelation
Til sammenligning har Clark Kent og Superman en korrelation på -1, for de ses aldrig på samme sted på samme tidspunkt. Det samme sker mærkeligt nok også for Bruce Wayne og Batman.
Kaj og Andrea har en korrelation på 0,8 for de ses ofte sammen. Find selv på flere..

.5. Statistisk diagram for Storbrittanien https://ars.els-cdn.com/content/image/1-s2.0-S0960148115303591-gr1_lrg.jpg Rød er sommer, blå er vinter. Her ses både at korrelationen er negativ, og at vind er større om vinteren end om sommeren.
==

Skrevet af En af Grønnere Elforbrugs mange læsere – du kan også bidrage! Jeg lægger meget gerne side til gode historier, der ligger indenfor rammen.

MVH

‘Henrik’

Hvis du synes opslag om elpriser flere dage frem er interessant vil jeg stærkt opfordre til at følge mig eller abonnere på mit nyhedsbrev fra https://elforbrug.nu/. Jeg skriver et opslag hver eneste dag, altid med en prognose og normalt også en historie om elmarkedet. Nyhedsbrevet har rundet 1.000 modtagere, mange tak!

Category: Elpriser

Indlægsnavigation

Som vinden blæser
Plæner er ikke til pynt

Related Posts

⚡️ Bundpriser igen næsten hele tirsdag, det er 4 dage i træk! ⚡️

august 4, 2025
Read More

Hold produktion tilbage for at øge elpriserne

april 6, 2025
Read More

Double Dutch

april 19, 2023
Read More

1 kommentar til “At dele sol og vind lige”

  1. Pingback: Udnyttelsen af sol- og vind-anlæg - Grønnere Elforbrug

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste opslag

  • Negative elpriser: flere, men mindre
  • Svindel-sæson igen
  • Vedvarende energi i udvikling
  • Mindre svindELhandel
  • Julemørk = Julelys, Julebryg og Mortens aften (v2)

Seneste kommentarer

  1. Peder Thorsø Lauridsen på Konsekvenser ved reducering af elafgiften
  2. Tommy Nielsen på Systemydelser 2/6: Sekundær regulering
  3. Palle på Vindens gang
  4. admin på Vindens gang
  5. Palle på Vindens gang

Arkiv

  • november 2025
  • oktober 2025
  • september 2025
  • august 2025
  • juli 2025
  • juni 2025
  • maj 2025
  • april 2025
  • marts 2025
  • februar 2025
  • januar 2025
  • december 2024
  • november 2024
  • oktober 2024
  • september 2024
  • august 2024
  • juli 2024
  • juni 2024
  • maj 2024
  • april 2024
  • marts 2024
  • februar 2024
  • januar 2024
  • december 2023
  • november 2023
  • oktober 2023
  • september 2023
  • august 2023
  • juli 2023
  • juni 2023
  • maj 2023
  • april 2023
  • marts 2023
  • februar 2023
  • januar 2023
  • december 2022
  • november 2022
  • oktober 2022
  • september 2022
  • august 2022
  • juli 2022
  • juni 2022
  • maj 2022
  • april 2022
  • marts 2022

Kategorier

  • Adfærd
  • apps
  • Batterier
  • Beredskab
  • Brint
  • CO2
  • Elbiler
  • elforbrug
  • Elhandlere
  • Elmarked
  • Elpriser
  • elprisprognose
  • Energibesparelser
  • Fjernvarme
  • Fundamentaler
  • Gas
  • Grønnere_elforbrug
  • Norge
  • P2X
  • regulering
  • sociale medier
  • Solceller
  • Stikledninger
  • Store udland
  • Strømbesparelser
  • Styring
  • tariffer
  • Tyskland
©2025 Grønnere Elforbrug | WordPress Theme by Superb WordPress Themes