De fleste strømforbrugere i dag kan hænges på en enkelt fase idet de trækker under 16 Ampere. Det gælder moderne komfurer, vaskemaskiner og ovne. Der er kommet en ny forbruger til huset: Elbilen. En elbil lader typisk med op til 11 kW. Det er mere end en enkelt fase kan klare, det er 16 ampere på tre faser.
I går så vi, at vi sjældent bruger over 10 ampere. 10 ampere fra huset og 16 ampere fra elbilen er 26 ampere. Stikledningen er ofte maks 25 ampere, så allerede nu er vi i klemme, hvis vi lader vores elbil på kogespidsen. Det har elnetselskaberne for længst set: De har sænket deres transportbetaling i alle døgnets timer bortset fra kl 17-20 om vinteren.
Har man ikke en elbil mærker normalforbrugeren det ikke, da elnetselskaberne har sænket tariffen i resten af døgnet, så det cirka balancerer. Men lader man sin elbil på kogespidsen får man en dummebøde. Med rette. Hold snitterne fra min kogespids!
De tre faser mærker vi ikke meget til, men her i Fredericia havde vi en skidt oplevelse: Et nybyggeri havde varmepumper midt i et fjernvarmeområde. Det er svært nok at forstå, men ved et tilfælde havde man tilsluttet alle varmepumperne til den samme fase, og så kunne distributionsnettet ikke følge med. Juleaften.
De tre faser er ret lette at spotte i landskabet: Der er altid mindst tre ledninger i de elmaster vi stadig har i landskabet
I morgen ser vi hvorfor det alligevel kan gå galt, selv om man trækker lige meget på alle faser.
Mvh Henrik
Priser i kommentarerne