— Brug mest strøm inden søndag kl 17, i Øst dog også kl 21-23. Næste uge bliver mørk og stille med højere elpriser. —
Mit opslag om at Microsoft gør millioner af computere ubrugelige i 2025 affødte nogle gode henvendelser.
Det viser sig, at det har været muligt at opdatere ældre computere til Windows 11, og at Microsoft jævnligt gør det sværere at opdatere, ved at lukke ned for de smutveje folk finder.
Jeg har en ældre PC i skuret, den er fra 2011, og en energibesparende lille ting, der kun er bevaret fordi det er eneste mulighed vi har for at læse og skrive CD og DVD medier i huset. (*)
Jeg hev maskinen frem af gemmerne, og prøvede at opdatere den til Windows 11 – det gik ikke.
Heldigvis har en flink nørd skrevet et program, der gør det muligt at opdatere til Windows 11, selv om computeren ikke formelt overholder kravene.
Du kan hente værktøjet her:
https://github.com/builtbybel/Flyby11/releases
Værktøjet henter den seneste Windows 11 ’24H2′, som desværre ikke lader sig installere, men man kan hente ’23H2′ her: https://massgrave.dev/windows_11_links
Og vupti: Windows 11 kører på en computer fra 2011!
Mit klare råd er, at hvis du har en PC, der er for gammel til at lade sig opgradere automatisk, så prøv om du kan få den opgraderet med lidt hjælp, inden Microsoft lukker helt af for opgraderingerne.
Det sparer miljøet og pengepungen for unødig belastning.
(*) Det minder mig om, at billeder fra brylluppet er leveret til os på en CD, dem skal jeg have reddet mens tid er!
Det første opslag er her: https://elforbrug.nu/microsoft-udloeser-enormt-miljoesvineri-i-2025/
MVH og god fornøjelse med besparelserne
Henrik
Elfluencer