— Elprisen er lavest søndag før kl 16. Næste billige tid er tirsdag frokost, og endnu bedre bliver eftermiddag onsdag og torsdag. —
Studier, der undersøger elmarkedsdesign for meget høje andele af vind- og solenergi, konkluderer ofte, at markedet vil bryde sammen. Uden brændstofomkostninger er troen på borgen – og hos mig – , at der ikke er noget, der fastsætter priserne.
Tegn på spotpriskollaps inkluderer:
– lange perioder med nulpriser
– aftenpriser, der er for høje til at være politisk og socialt acceptable
– priser, der kollapser ved små ændringer i kapaciteten
– omkostningsdækning umulig på grund af lave markedsværdier
– stor variation i indtægter mellem forskellige vejrtypeår
– udfordringer med at drive langsigtet lagring uden tilstrækkeligt præcise prognoser
Alle disse problemer er resultatet af modeller, der antager en fuldstændig uelastisk efterspørgsel. Uelastisk efterspørgsel, er traditionel elforbrug, altså det problem, som Grønnere elforbrug søger at løse.
Hvis man i stedet inkluderer en smule fleksibel efterspørgsel (omkring 5%), mindskes disse problemer betydeligt. Kombinationen af betalingsvillighed hos forbrugerne og batterier er nok til at skabe stabile priser.
Hvor har jeg det fra?
Det er nogle forskere på Technische Universität Berlin, der har kørt nogle modelforsøg.
Deres model indeholder vind, sol, batterier og brintbaseret lagring, hvor prisstrukturen bliver markant udjævnet med en “stykkevis lineær efterspørgselskurve”. Altså et Grønnere elforbrug. I dagens illustration er det den grønne kurve, hvor man normalt tænker på markedet som den lodrette stiplede lyserøde linje. Den lodrette linje er ‘uelastisk’, hvilket betyder, at vi køber den samme mængde strøm, uanset prisen.
I modellen forsvinder de enorme prisudsving, andelen af timer med nulpris går fra 90% til omkring 30% og sikrer mere prisstabilitet ved kapacitetsændringer og forskellige vejrtype-år. Brændstoffer, der stammer fra grøn brint, synes at kunne erstatte fossile brændstoffer til at dække markedsspidserne.
Det er fantastisk gode nyheder, for det viser, at den grønne omstilling kan lade sig gøre.
Bemærkede du, at der kun var to krav, der skulle til at lykkes med den grønne omstilling?
Grøn brint, og Grønnere elforbrug.
DEL GERNE, vi skal have flest muligt med på vognen, så vi hurtigst muligt lykkes med den grønne omstilling.
Med optimisme.
Henrik
Elfluencer
Kilde: https://arxiv.org/html/2407.21409v1
Price formation without fuel costs: the interaction of elastic demand with storage bidding
Artiklen er licenseret på en sådan måde, at man frit kan kopiere og genbruge, dagens opslag har således tre forfattere, Henrik Jørgensen, Tom Brown & Fabian Neumann