Dyrere og billigere strøm fra i morgen pga nye tariffer i det meste af landet!
Østdanmark har bedste priser fra midnat til kl 06, Vestdanmark i morgen eftermiddag inden kl 17, men det kan betale sig at vente.
Mine prognoser er stadig usikre for weekenden, jeg har nu data for solproduktionen, men jeg mangler stadig at omsætte det til elpriser. Der er mere sol lørdag, men mere vind søndag, så det er søndag jeg regner med de bedste priser.
I morgen er det den første april, det betyder, at elnetselskaberne skifter til sommertarif. Hvor Radius tidligere havde 63 øre kl 17-20 og 23,6 øre resten af døgnet skifter de nu til flad takst hele døgnet. Samtidig justeres tariffen, så det nu er 76,5 øre plus moms i spidslast når den er tilbage 1. oktober, og 30 øre ellers. Tarifferne er her angivet ex moms. Husk, at strømmen stadig er dyrere og sortere på kogespidsen, så lad være med at få dårlige vaner her i sommerhalvåret. Generelt vil tarifferne stige for alle: En af omkostningerne ved at drive et elnet er at man skal købe mere strøm end man sælger: Der er jo tab frem til kundernes målere. Da elprisen er steget vil tariffen som hovedregel også stige.
Elnetselskaber er monopolforretninger, der er begrænset i deres ageren af forsyningstilsynet, og ofte også af deres styreform, der kan være folkevalgte repræsentanter. Det er interessant at deltage i den slags arbejde, jeg skriver senere på året om valget i forskellige områder.
Du må meget gerne hjælpe med at lægge din tarif i en kommentar herunder, så bygger jeg et Danmarkskort med alle tariffer.
I andre kommentarer har jeg elpriser, udledning og prognoser.