Energinet offentliggør hver eftermiddag en CO2 prognose for det kommende døgn. Oprindeligt prøvede jeg at køre mine egne CO2 prognoser, men kunne ikke få dem til at passe.
Et af problemerne var, at Energinets prognose var en samlet prognose for hele landet, ikke en separat prognose for hver landsdel.
Det har Energinet rettet nu, dagens illustration er CO2 udledningen for resten af den 16. juni og for hele lørdag den 17. juni, øst og vest for Storebælt.
De nye prognoser har kørt siden den 24. maj. Sidst jeg prøvede at gennemskue prognoserne var beskeden fra Energinet, at man ikke umiddelbart kunne gennemskue dem, da man anvendte en kombination af data om nabolandes udledning, og kraftværksdata for Danmark som man ikke kan udlevere.
At genskabe CO2 udledningen fra kraftværkerne har den udfordring, at man skal have indsigt i hvor meget varme de store kraftværker producerer. Varmen tilskrives nemlig en del af CO2 udledningen, så det er kun en del af udledningen der går til elproduktionen.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om at man kan genskabe data bag Energinets prognoser og derved kan skabe en længere CO2 prognose.
Inden jeg går i gang med den opgave vil jeg dog indsamle data, og forholde mig skeptisk til om prognosen faktisk rammer.
Dertil kommer, at Grønnere elforbrugs følgere traditionelt slet ikke interesserer sig for deres CO2 udledning. Det er økonomien, der er mest interessant.
Heldigvis er der en klar kobling mellem lave priser og lav CO2
God weekend i ‘kun’ 424 ppm CO2, det er 4 mere end for et år siden
MVH
Henrik
En af udfordringerne med strømmens co2-udledning er, at det kan anskues på to måder.
– Man kan se på gennemsnittet som på siden her, hvilket er et fint styringsredskab og en god rettesnor for hvornår det er godt at bruge strøm. Men en del af den aktuelle udledning kommer fra de decentrale kraftvarmeværker, som lige nu leverer 200 MWh i vest. Og jeg har en formodning om, at de producerer strøm som et biprodukt til den varme, deres oplande har brug for. Er det noget, du ved noget om?
– Man kan også se sådan på det, at hvis jeg starter vaskemaskinen nu, og det betyder at et kraftværk skal skrue op for produktionen, er jeg den direkte årsag til den øgede udledning, og bør naturligvis tage det hele på min samvittighed. Men det er svært som almindelig forbruger at se, om min vaskemaskine vil forårsage at et kraftværk i Danmark eller udlandet skruer op, om Norge lukker et par ekstra liter vand igennem, eller om det er en vindmølle som slipper for at stå stille.
1 De decentrale du ser er affaldsanlæg, der kan komme af med energien som varme eller el. Skal de skrue ned for strømmen vil de producere mere varme. God idé til et opslag
2 ja, man bør regne med marginaleffekter, når man ser på energisektoren. Men marginalvirkningen fra 20 gr/kWh er nok bedre end den er fra 300 g/kWh. Og flytter vi på vores energiforbrug vil det være taget med i spotauktionen af din leverandør