Meget lav vindproduktion i Nordeuropa – i særdeleshed i Tyskland, bevirker, at elpriserne i morgen ender på et højt niveau. Det er især kl. 17-19, hvor elpriserne bliver høje. Solproduktionen i middagstimerne er med til at sænke priserne en smule her.
Efter mere end 20 weekender med bundpriser midt på en af dagene slutter festen. Hverken lørdag eller søndag ser vi ud til at få bundpriser, da de lave vindniveauer ser ud til at fortsætte ind i weekenden. Vi vil derfor fortsætte med at se højere elpriser sammenlignet med de seneste par uger. Vi kan jo altid håbe at prognosen tager fejl.
Weekender er dog stadig gode kandidater til strømforbrug. Elforbruget er lavere, så vi vil som hovedregel have lavere elpriser i weekenden end i hverdagen.
Og elpriserne vil generelt være lavere i nattetimerne og middagstimerne, så med et fleksibelt forbrug er der penge at spare.
Efterår og vinter er dog også højsæson for storme i Danmark. Som vi så i sidste weekend, kan de store vinter- og efterårsstorme give gode elpriser, så det kan godt betale sig at have et øje på prognosen.
Med venlig hilsen
Teamet bag Smartere elforbrug
Elfluencerne fra EWII
{unsubscription_url}
