Jeg bliver tit spurgt om hvordan elprisen er regnet ud i de enkelte apps. Rigtig mange sammenligner apps og får forskellige elpriser. Med de nye tariffer er vælter det ind med spørgsmål på diverse fora. Hvor svært kan de være? Det er svært! Her er hvorfor:
Er du øst eller vest for Storebælt? Det er to varianter.
Kender appen dit elnetselskab? Nu er vi oppe på fire mulige priser, hvis vi bare regner med at appen regner forkert eller korrekt. Der er apps derude, der ikke kan håndtere de forskellige tarifmodeller endnu, og så går det galt.
Har du slået moms til ? Vi er oppe på otte varianter i din apps indstillinger.
Har appen inkluderet 14 øre/kWh transportbetaling til Energinet? 16 varianter.
Har appen elafgiften nedsat til 1 øre i første halvår 2023? 32 varianter! Af de 32 varianter er der én, der rammer dine elpriser helt korrekt. Hvis appen kender det tillæg som din elhandler har på spot.
Jeg har sikkert overset fejlkilder, men bær over med de stakkels programmører, der forsøger at følge med i det her ræs. Det er godt nok teknisk muligt at trække tariffer automatisk fra energidataservice.dk, men elnetselskaberne kalder tarifferne noget forskelligt, afleverer tariffer som kombinationer af typer, eksempelvis er der nogen der synes at det er smart at aflevere en tarif og så en rabat separat ved siden af. Dertil afleverer de tarifferne i forskellige tidsformater: Et elnetselskab afleverer tariffer for hver enkelt individuel time, et andet afleverer tarifferne som “fra en dato til en anden dato”.
Jeg har skrevet til energidataservice.dk og foreslået dem at rydde op i deres ellers fortrinlige service.
Indtil da skal man være omhyggelig med indstillingerne i sine apps. Eller bruge sine kræfter på noget mere givende end elprisberegninger. Det er adfærden der tæller, ikke de sidste decimaler på en app.
God fornøjelse med nørderiet
MVH
Henrik
Jeg formoder du har kigget på https://www.energidataservice.dk/tso-electricity/datahubpricelist ved energidataservice.
Jeg kan tilføje at netselskabets unikke GLN ikke stemmer for alle netselskaber. F.eks. kan >>”ChargeOwner” [Flow Elnet A/S] GLN Nummer “5790000392551”<< ikke slås op i nemhandelsregister.
Green Power Denmark har tilsyneladende opdateret info om netselskabernes stamdata. Mig bekendt stiller de dog ikke den data til rådighed for 3. part.
Mht. datahubpricelist-Priser som vises på skærmen, er de afrundet til 2 decimaler. Det stemmer dog hvis man downloader til Excel. Abonnementstyper/koder er det vilde vesten, som du selv påpeger.
Almindelige forbrugere, særligt med variabelt elabn., har meget svært ved at efterprøve deres elregninger. Jeg har dog hørt om flere der har kastet sig ud i projektet og fundet, at afregningen stemmer. Men den ydelse burde egentlig være let tilgængelig for alle forbrugere.
Ja, det er den jeg har set på.
Der er en Niras medarbejder, der har bygget et fint regneark har jeg hørt, men jeg har ikke testet det.
MVH
Henrik
Hej
Når man øverst oppe på denne side trykker på fx. Elpriser og prognoser øst for Storebælt kommer man til 2 diagrammer som viser elprisen for det kommende døgn samt prognose for 5 døgn.
De to diagrammer har i princippet samme overskrifter og enheder på aksen; men hvorfor er de forskellige? Det kommende døgn burde vel vise samme priser i prognosen (det nederste diagram) som i den øverste diagram??? Eller hvad???????
Prognosen er hvad min prognose har regnet ud, det er som du har bemærket ikke det samme som de opnåede priser i markedet.
Jeg burde rette det til, men det kniber med at få tid til det hele
MVH
Henrik
God informativ artikel. Tak!
På eloverblik kan der oprettes en tolken der giver min app ( elpriser og prognose ) adgang til mit elselskab med forbrug og nettraif automatisk ( skulle jeg mene ) . Jeg har først fået variabel pris her fra januar 2023. Har tjekket at Mit elforbrug hos NRGi stemmer overens med det oplyste i appen, og det gør det.
Det hedder en token, sorry ( når IPad retter tekst selv )