⚡️ Bundpris fortsætter til onsdag kl 16, og igen torsdag kl 12-15. Øst-Danmark er også billig fra midnat til kl 06 torsdag. Lav frokostpris fortsætter de fleste dage, dog er lørdag frokost mere middelmådig. Natprisen er lavest torsdag. Der er ikke udsigt til høje elpriser.⚡️
Dagens gaspris er 50 €/MWh, det betyder, at aftenspidsen uden sol og vind løber op i 245 øre/kWh – det kommer vi næppe op på foreløbig mens vi har de andre elkilder.
Til sammenligning har vi det meste af vinteren ligget i grove træk omkring 30€/MWh eller lige over to kroner per kWh strøm. (Der skal to MWh gas til at producere én MWh el). Vi kommer til at se de høje priser, når vinden og solen ikke er nok til vores elforbrug.
I de gode gamle dage i 2017 var gaspriserne kun sjældent over 20€/MWh, det gav lave elpriser.
På toppen af krisen i 2022 rundede priserne 95 €/MWh! Der kan vi hurtigt komme op igen.
Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:
Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 159 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 2 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
– Til sammenligning har elprisen været høj 22 gange ét år tilbage.
Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 159 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 2 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
– Til sammenligning har elprisen været høj 31 gange ét år tilbage.
Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug 😉 🏡⚡
Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.
Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.
Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.
MVH, og god fornøjelse
Henrik
Elfluencer ⚡
{unsubscription_url}
