Igen et nydeligt nattedyk kl 05-06 vest for Storebælt. derefter starter tilløbet til de gode priser overraskende hurtigt. Allerede kl 18 tirsdag falder priserne, men husk at der er høje transporttariffer til kl 20 for alle uanset hvilken elaftale de har.
Prognosen er stadig klar: Onsdag og torsdag får vi rigtigt gode priser, DEL GERNE, så vi får så mange som muligt med på at flytte elforbruget. Fredag har også muligheder, men prognoserne er uenige. Det her mønster med nogle dage med ‘normale’ priser og så nogle dage med meget lave priser forventer jeg holder frem til marts måned, hvor mønsteret skifter igen. Til den tid får solen og weekenderne magten tilbage fra vinden.
Husk i øvrigt, at det er sidste chance for at stemme til EWII’s repræsentantskabsvalg hvis du bor i Trekantsområdet. Du kan gøre det med NemID. Jeg anbefaler Leif Winum i Kolding. Clement Tofterup i Middelfart, Per T Henriksen i Vejle, og Carsten Johannesen i Fredericia. Grønnere elforbrug er en gratis service, som jeg finansierer af egen lomme. Ved at tippe venner i Trekantsområdet om min side kan du gøre mig en tjeneste den anden vej. Valget lukker tirsdag kl 23:59
God fornøjelse
Henrik