Vi får lige netop bundpriser i morgen som forudsagt: Mandagen starter i 2,7 øre i rå elpris, hvorefter den fleredobles vest for Storebælt, så vi kommer helt op i 10 øre/ kWh ;-). Priserne er som ventede stærkt begrænsede hele mandagen, men bedst kl 00-06. Natten til tirsdag er usikker pga vekslende vind. Til gengæld ser nytårsdøgnet ganske fint ud!
Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:
Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 144 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 19 dage (fra 03. januar til 22. januar).
Den sidste bundprisdag var den 29. december.
– Til sammenligning har elprisen været høj 15 gange ét år tilbage.
Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 145 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 2 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 15 dage (fra 23. februar til 09. marts).
Den sidste bundprisdag var den 29. december.
– Til sammenligning har elprisen været høj 17 gange ét år tilbage.
Statistikkerne herover gentager jeg hver gang der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Når nogen klager over elpriserne til nytårsmiddagen, kan du passende citere hvor tit vi har bundpriser her i landet. 😉 🏡⚡
Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.
Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse sat forholdsvis lavt, den lave pris er ca 20% af gennemsnitsprisen, matematisk skulle jeg over 250 øre/kWh for at have symmetriske krav til bundpriser og høje priser.
Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.
MVH, og god fornøjelse
Henrik
Elfluencer ⚡
