— “Gratis strøm” inden mandag kl 15, og igen tirsdag kl 14-17, og nok også onsdag eftermiddag.
Derimod er der noget dyrere strøm mandag aften. —
En elmåler er ikke bare en elmåler…
Kim Kyhn har fået skiftet sin elmåler fra en gammeldags fasemåler til en summationsmåler.
”’
For 1562,50 kr fik vi skiftet vores “gamle” måler til en summationsmåler, og man kan se, at det på “vores tal” gør en forskel. Før fik vi kun brugt 63 kw af vores produktion, og nu er det 841 kw pr år. En forbedring på 778 kw i forhold til sidste år
”’
Almindelige mennesker burde ikke bekymre sig om type af elmåler. Det er heldigvis også kun solcelleejere, som Kim, der kan have en fidus ved at skifte elmåler:
Der er tre faseledninger med strøm ind i huset. Hvis Kim producerede strøm på én ledning, og forbrugte på en anden, har han historisk fået penge for strømmen han producerede, mens han skulle købe strømmen han forbrugte.
Med en summationsmåler bliver strømmen afregnet ved at lægge de tre faser sammen, det er hele tricket.
Visse elnetselskaber kører alene med summationsmålere, andre steder skal man betale for at få en ny måler op.
Det er unødig kompleksitet for alle parter, jeg forstår ikke at vi skal bruge tid på den slags, når en summationsmåler koster det samme som en ikke-summationsmåler.
Solcelleafregning er et af de områder jeg ikke har skrevet om. Jeg vil gerne viderebringe den tårevædede historie, men det bliver ikke med mig ved pennen. Der er områder i elmarkedet jeg ikke kan finde kræfterne til at sætte mig ind i!
Med flerfaset hilsen
Henrik
Elfluencer