Hvad hvis energihandlerne ikke var her??

— I morgen formiddag dør vinden fuldstændig, hvilket stadig betyder Spotpriser omkring mellempriser og det er ikke engang koldt endnu. Kundepriserne fredag ligner torsdagens pris – så ikke noget nyt der – billigere el om natten og frokost – samt undgå kogespidsen om aften —

De kommende dag falder temperaturene men det varer nok et par dage inden det slår igennem på elforbruget – så det bliver spændende hvilken indflydelse dette har på elpriserne. Pt. indikerer prognoserne ikke det store skift før mandag og der begynder vind- og solprognoserne at blive lidt uklare.

I det følgende opslag skal man holde tungen lige i munden, da det er teknisk lidt svært og man skal gerne have styr på sine begreber.

Vores følger Thomas skrev forleden til os:

‘Du siger selv at de [Elhandlerne] ikke bidrager til infrastrukturen, men kun har en computer. Så når de ikke bidrager til infrastrukturen og de ifølge dem selv tager de en meget lille risiko: Hvad bidrager de så med? Hvis de ikke var her i morgen, så er vi vel enige om at vi ville få samme strøm til samme pris ikk?‘

Overstående spørgsmål er ikke et usædvanligt spørgsmål for det kan være svært at gennemskue den egentlig hensigt med elhandlernes funktion. Lad os derfor tage Thomas’ spørgsmål (forkortet): Hvad sker der, hvis elhandlerne ikke var her?

Forestil jer en vindmølleejer, der også er landmand, og som har sat en vindmøllepark op på sin mark. Egentlig er han ikke særligt interesseret i vindmøllerne, men han har hørt, at det er en god investering – og de skal jo bare snurre rundt, tænker han. Derfor varetager landmanden driften af vindmøllerne sådan lidt med venstre hånd.

En dag opdager han ikke, at der kun kommer halvdelen af den vind, prognoserne forudsagde ved indmeldingen til spotmarkedet, og at hans vindmøller dermed kun leverer halvdelen af den forventede mængde strøm – som er indmeldt til spotmarkedet. Vi har altså en ubalance mellem spotmarkedet og balancemarkedet.

Normalt ville en elhandler opdage det i tide og købe den manglende mængde strøm på intraday-markedet – og altså aktivere produktion et andet sted, før det bliver et problem.

Uden elhandleren opdager ingen ubalancen, før Energinet ser, at der mangler X megawatt i systemet.

Så starter brandslukningen:

• FCR aktiveres efter få sekunder (se opslag den 18. oktober på Grønnere elforbrug).

• Efter få minutter tager aFRR over (se opslag den 20. oktober på Grønnere elforbrug).

• mFRR kaldes herefter ind (se opslag den 21. oktober på Grønnere elforbrug).

Efter 15 – 30 minutter er balancen genoprettet – men til højere priser, fordi alt sker i panik. De aktiverede producenter i brandslukningen tjener, men fordi systemet tvinges til at reagere akut.

Ved elhandlerens tilstedeværelse kommer gevinsten derimod af at forhindre, at det når dertil. Han forudser ubalancer, handler på dem og tager risikoen for at gøre det i tide. Han tjener nok ikke så ofte så stort på den enkelte handel – men når det gøres hundredvis af gange hver dag, på tværs af mange markeder og med en høj træfsikkerhed, så bliver det til mange penge.

Det er effektivitet og systematik – ikke held.

Uden elhandlerne får vi et marked, der reagerer efter, ikke før.
Og det er dyrt. Rigtig dyrt – og det er derfor elhandlerne er der.

NB: overstående eksempel er et eksempel med én producent, men forstil jer at et lavtryk er forsinket med 2-3 timer – dvs. alle producenter har estimeret deres produktion forkert – så ville der være tidspunkter, hvor Energinets nuværende indkøb af balancereserver ikke ville være i nærheden af at være tilstrækkeligt. Konsekvens -> blackouts….også kan man selv regne den efterfølgende dynamik ud….

MVH

Jesper – Grønnere elforbrug

Elfluencer