— Elprisen er lav onsdag kl 10-15. Natten til fredag (blæst 🌬), og frokost torsdag&fredag&søndag (sol 🌤️), kan også blive lave. —
Energinet har sat nye nettilslutningsaftaler på pause:
—
Efterspørgslen efter adgang til elnettet er vokset markant det seneste år. I dag ligger der samlet omkring 60 gigawatt nyt forbrug i kø på tværs af transmissions- og distributionsnettet. Til sammenligning er Danmarks maksimale elforbrug i dag cirka 7 gigawatt. Situationen betyder, at kapaciteten i elnettet er tæt på at være opbrugt.
Energinet indfører derfor en midlertidig pause i indgåelsen af nye nettilslutningsaftaler.
—
”Der er ingen i Energinet, der er ingen i ministeriet, der er ingen i Folketinget, der er heller ikke nogen i erhvervslivet, der har forudset, at den eksplosion, vi ser nu, var så voldsom, at det ikke kunne lade sig gøre.” Bestyrelsesformand Mogens Lykketoft i DR P1
Kan det virkelig passe, at ingen så den her udvikling ske?
Umiddelbart synes anstødsstenen at være, at ‘alle’ har baseret deres forventninger til fremtiden på Energistyrelsens Analyseforudsætninger. Analyseforudsætningerne synes at være et politisk dokument, der ikke er forankret i eksempelvis en bottom-up-summering fra distributionsselskaberne.
Den officielle beskrivelse af analyseforudsætningerne er:
—
Analyseforudsætninger til Energinet udarbejdes årligt af Energistyrelsen, og indeholder et bud på et muligt udviklingsforløb for de dele af det danske energisystem, der er relevante for Energinets infrastrukturplanlægning frem mod 2050.
Analyseforudsætningerne udarbejdes til brug for Energinets planlægning af udviklingen i el- og gastransmissionsnettene og koncentrerer sig om udviklingen i elproduktionskapaciteter, udlandsforbindelser og elforbrug, gasproduktion og gasforbrug samt brintproduktion og brintforbrug.
Energistyrelsen tager i udarbejdelsen af Analyseforudsætningerne højde for den generelle teknologiudvikling og forudsætter indfrielse af politiske målsætninger og ambitioner mv., også hvis der ikke er vedtaget konkrete virkemidler til opnåelse heraf. I modsætning til Klimafremskrivning er Analyseforudsætningerne dermed ikke baseret på et Frozen Policy-scenarie.
—
For det første: 60 GW er helt vanvittigt meget kapacitet. Det er sammenligneligt med det samlede nuværende elforbrug i hele Norden!
Tillad mig at spekulere:
60 GW ‘et eller andet’ er nok en kombination af Power-2-X, fjernvarme, vind, datacentre, sol og batterier. Bemærk at der her er tale om både mere forbrug og mere produktion – og batterier som elnet-elastik er både forbrug & produktion. At batterierne er begge dele er en af udfordringerne med teknologien. Anvendes batterierne fornuftigt, vil de indgå i indpasningen af elnettet, og sænke problemerne med den grønne omstilling. Desværre kan batterierne også betragtes som yderligere krav til kapacitet, det er nok sådan Energinet har set dem, og så løber GW’erne hurtigt op.
Der er én effekt, der kan være årsag til at Energinet har fået et chok. Jeg har skrevet over 40 opslag om eksponentiel vækst. Hvis der er én ting vi mennesker er ringe til at forstå, så er det eksponentiel vækst.
Den primære mistænkte (og delvis løsning) til misæren er batterier. I november 2024 meldte Cerius-Radius, at de havde modtaget screeninger og anmodninger om nettilslutning for 1.500 MW batterianlæg. Med 1,5 mio kunder er Cerius-Radius et af landets største elnetselskaber. Men alligevel. 1.500 MW skaleret op til hele landet og så lægger vi over et år til på en teknologikurve, der er… eksponentiel.
Det er spekulation, men når man ser i Energinets Langsigtede Udviklingsplan, så står ordet ‘batteri’ slet ikke i hovedrapporten! Det undrer mig.
Kendetegnet ved eksponentiel vækst er, at man først erkender det, når det er for sent.
Jeg kommer til at køre et tema i en periode om ‘forudsigelser’, der er nemlig tidligere historier her fra Grønnere elforbrug, der kunne have indikeret at vi stod foran et eksploderende kapacitetsbehov.
Har du kendskab til store projekter og/eller kan du hjælpe med at få udredt de 60 GW så hører jeg meget gerne fra dig.
MVH
Henrik
Elfluencer
https://ens.dk/analyser-og-statistik/analyseforudsaetninger-til-energinet .
https://energinet.dk/om-publikationer/publikationer/langsigtede-udviklingsplan-2024/ .
Hvad er årsag til at jeres prognoser for tiden ikke rammer lige i skabet, som de plejer.
Jeres prognoser for i morgen 12. Marts middag var knapt 2,50 kr og nu den faktiske pris godt 0,5 kr.
Er eller meget glad for jeres side
Ja, det skal vi have set på
oops fundet i opsætning, rettet til i dag, der rammer meget bedre
Mange tak!
60 GW det er en hel del, hvor skal det egentlig komme fra?
Lad os først lige reducere det da Batterier ikke rigtigt bruger nogen kapacitet, men suger når det er billigt (over produktion) og sælger når det er dyrt (hvor der så er mindre anden energi i nettet). Samme med fjernvarme hvis de er tilsluttet efter 2. prioritet, dvs. de får ikke noget når der ikke er kapacitet, fjernvarmen bruger kun når det er billigt og derfor overskud (eller i nødtilfælde).
Med lidt god vilje kan vi måske få 10 GW extra ind over grænserne hvis vi overbyder alle naboer … hele tiden … og det er på en dag med god vind, ellers træk 6 GW fra.
Alt yderlige kræver enten yderligere udbygning fra naboerne, eller øget kapacitet i Danmark.
Med en kapacitets faktor på 28,5% (1) så kræver en 1 GW forbrug næsten 4GW i vindmøller (eller tilsvarende i sol celler) samt mulighed for at gemme strøm for flere dage for forbrug i flere dage samt i dunkelflaute at der bare lukkes for strømmen. For et batteri der kan klare f.eks. 4 dage så vil det kræve et batteri på ~100 GWh (4×24+tab).
For at spare på transmissions nettet så skal batterierne mest placeres tæt på eller co-placeres med produktionen.
Så en 10 GW i reel ekstra forbrug er nok max. vi kan komme op på og der vil være en masse spild når vinden blæser meget.
1) https://videnomvind.dk/wiki/arlig-energiproduktion-fra-en-vindmolle/#:~:text=Produktionen%20varierer%20n%C3%A6sten%20med%203.&text=%C3%A5r%2C%20dvs.,4%2C8%20gange%20st%C3%B8rre%20energiproduktion.
Når der ligger 60GW i kø til et presset net, kræver det selvfølgelig noget udbygning, for at få det hele ind. Men er det ikke også et spørgsmål om at tilslutte det lidt af gangen og så se på hvordan belastningen af elnettet udvikler sig?
Ifølge Danmarks Statistik er der 3,3 mio boliger og fritidshuse i Danmark. Hvis de hver har en tilslutning på 3 faser á 25A, giver det 57 GW. Dertil kommer virksomheder. Så yderligere 60 GW, selv om det lyder voldsomt, er det end ikke en fordobling af af den tilsluttede mængde.
Problemet er at loven siger at man ikke må forskelsbehandle…
De private bruger ikke deres hele tiden lidt som telefon linier tidligere (var det Erlang der beregnede det?).
Men datacentre, e-fuel, e-gødning etc. vil bruge deres hele tiden hvis muligt.
Medmindre de implementeres som fleksible…
Vi kender vel ikke præcis hvad de 60GHh undervejs består af, men det gør Energinet nok. Men de ved ikke præcist hvordan deres forbrugsmønster bliver.
Min – ikke-faglige – teori er, at p2x vil bruge deres når strømmen er billig. Hvis det ligger sammen med egne solceller og vindmøller, vil de bruge deres egen strøm først, andres strøm hvis den er billig nok, og når strømmen er dyr nok, er det en bedre forretning at sælge deres egen strøm på nettet. Så ligger fabrikken ved Esbjerg, vil den primært belaste forbindelsen til hvor havvinden kommer i land, og i mindre omfang resten af Jylland. Men jeg tænker først at vi får det fulde overblik når den er koblet på elnettet og i fuld drift. Indtil da må vi regne med worst case, og hvis den ikke bruger helt så meget og helt så ofte, er der måske kapacitet til at koble endnu en storforbruger på.