Som ventet er prognoserne usikre, vi har en solid morgenspids tirsdag. For en gangs skyld er der så meget usikkerhed i prognoserne, at rådet er at bruge strømmen om natten. Jeg tør ikke udtale mig om hvornår der er særligt gode dage den kommende uge.
Apropos usikkerhed.
Dagens opslag er langt. Den helt korte version er, at energidebatten bør køres på et databaseret grundlag, og at man derfor skal lytte til de ikke-bombastiske deltagere, der har taget en naturvidenskabelig uddannelse. På de uddannelser vænner man sig nemlig til at tage fejl!
Hvis du nogensinde har deltaget i en debat om energi, klima eller elpriser, har du sikkert lagt mærke til et bestemt persongalleri.
Der er dem, der siger:
“Løsningen er kernekraft.”
“Teknologi x er helt ubrugelig”
“Jeg har læst et sted…”
“Se den her video.”
Og så er der naturvidenskabsfolkene, som svarer:
“Har du en kilde”
“Ja, men hvad siger data?”
“Har du regnet på det?”
“Det kommer an på antagelserne.”
Og her begynder problemerne.
Naturvidenskabsfolk er trænet i at tage fejl
Noget, der ofte overses i energidebatten, er at naturvidenskabeligt uddannede mennesker har brugt årevis på at tage fejl – professionelt.
Eksperimentet virkede ikke.
Modellen holdt ikke.
Antagelsen var forkert.
Det er ikke traumatiske oplevelser. Det er tirsdag.
Derfor har mange naturvidenskabsfolk et afslappet forhold til at sige:
“Okay, jeg tog fejl – lad os opdatere modellen.”
I energidebatten kan det lyde provokerende. For andre deltagere opleves det som usikkerhed. For naturvidenskabsfolk er det bare normal drift.
I andre fagområder bruger man sin intuition, sine følelser og verdensopfattelse. Det betyder, at man ikke er så stærkt trænet i at tage fejl, da der ikke på sammen måde er en facitliste.
Hvorfor de hele tiden siger “det kommer an på”
For mange i debatten lyder “det kommer an på” som:
- ubeslutsomhed
- akademisk snobberi
- eller ren obstruktion
Men i naturvidenskab betyder det:
“Systemet er komplekst, og konklusionen afhænger af præmisserne.”
Energisystemer er nemlig ikke moralske fortællinger. De er fysiske systemer, der skal fungere kl. 03 en vindstille vintermorgen i januar.
Fysikken er desværre ligeglad med, hvad vi gerne vil.
Data er ikke kolde – de er bare ligeglade
Et gennemgående kulturkollision i energidebatten er, at data ofte opleves som:
- kyniske
- værdiløse
- eller “uden menneskeligt hensyn”
Men for naturvidenskabsfolk er data netop det modsatte:
Det er den eneste måde at opdage, når man er på vej i den forkerte retning.
Når nogen siger:
“Tallene understøtter ikke den løsning,”
… betyder det sjældent:
“Jeg er imod den politisk.”
Det betyder:
“Hvis vi bygger dette, risikerer vi at stå uden strøm – og det er upraktisk.”
Det virkelig irriterende: De skifter mening
I energidebatten ses meningsskift ofte som svaghed.
Men naturvidenskabsfolk er bogstaveligt talt uddannet til at:
- opdatere deres overbevisninger
- kassere forklaringer, der ikke virker
- ændre holdning, når nye data kommer ind
Det kan virke inkonsistent.
Det er i virkeligheden konsekvent.
Den lille, vigtige erkendelse
Det betyder ikke, at naturvidenskabsfolk altid har ret.
De kan være:
- reduktionistiske
- socialt tonedøve
- blinde for værdipolitiske hensyn
- overbeviste om at lige netop deres løsning er perfekt
Hvis energidebatten nogle gange føles frustrerende, er det måske ikke fordi nogen er dumme – men fordi de er trænet i fundamentalt forskellige måder at tænke på.
Den ene side vil have mening.
Den anden vil have megawatt.
Begge dele er nødvendige.
Men kun den ene får lyset til at tænde.
Mit råd til dig :
Hvis du ikke er naturvidenskabeligt uddannet, og ønsker at deltage i energidebatten, er du meget velkommen.
Men formuler dine argumenter som spørgsmål. Dét trick gør at vi andre ser tvivlen hos dig, og så er sandsynligheden for en fornuftig debat meget større.
MVH
Henrik
Elfluencer
PS. videnskabsmanden prøver at sige “hvilke antagelser?” – taleboblen er et eksempel at man kan mene een ting, og komme til at sige noget skævt alligevel.. 😉 .
{unsubscription_url}
