— 3års-dagen fejres med nulpriser! det er søndag før kl 17 og fra kl 23 til mandag kl 07 i elnettet. For elkunder er det mandag kl 00-06 der er billigst. Næste uge svinger omkring middel det meste af tiden. —
Jeg havde ikke helt forestillet mig, at min hobby ville drive det så vidt, at jeg i dag kan fejre tre års fødselsdag for den. Den første prognose blev udgivet 20. oktober 2021, og jeg har snart skrevet 1.000 opslag på min hjemmeside.
Grønnere elforbrug har et par rekorder man ikke kan tage fra mig: Min side var første gang forbrugerne i et land fik indblik i elpriserne mere end 36 timer frem, og jeg har i en periode været planetens største forsøg på at flytte elforbrug over flere dage. Hvad angår flytning af elforbrug har Octopus i UK for længst taget førerpladsen.
I mellemtiden er Grønnere elforbrug blevet overhalet indenom af apps. Jeg har hverken evner eller tid til at bygge en app, men jeg kan se, at det var den vej jeg skulle have gået hvis jeg ville nå bredere ud.
Grønnere elforbrug fortsætter indtil videre, så længe jeg synes det er sjovt, og der er frivillige omkring mig, der hjælper med slæbearbejdet. Mange tak for hjælpen!
Grønnere elforbrugs bagside…
Har du hørt om elektrikeren, der var for meget i stødet?
Det gik hurtigt over, det var bare en fase!
MVH
Henrik
Elfluencer
Tillykke!
Fornemt arbejde med både oplysning og prognoser!
@Henrik: Fik denne artikel på FB via et sponsoreret link.
De glemmer hvornår det stigende forbrug fremkommer – om det fx er grøn strøm om natten i blæst:
https://www.bolius.dk/elbiler-og-varmepumper-staar-de-bag-det-stigende-stroemforbrug-99733
Tænker du kan hjælpe dem – og de kan udbrede et grønnere elforbrug til Bolius brugere..?
/Frederik