— Aftenpriser hives op af den høje gaspris for tiden, men torsdag og weekend er blæsten 🌬 der til at hive elprisen nedad, både aften og frokost. Næste tidspunkt for lavest elpris er torsdag kl 13-15. Der er ikke udsigt til lave elpriser denne uge. —
En normal ladestander til husstandsbrug leverer 11 kW, det svarer til 16 ampere (A).
En normal stikledning er 25 A, så der er 9 A tilovers til øvrigt forbrug i huset.
Det skulle man tro ikke var et problem, men det er det.
En vaskemaskine, en tørretumbler eller en opvaskemaskine bruger typisk omkring 1 kWh på en kørsel, der typisk varer en time. Det skulle ikke være noget problem at få plads til sådan én ved siden af elbilen, det er jo kun en tiendedel forbrug mere?
FORKERT!
Hvidevarer er normalt tilsluttet på én fase, hvor ladestanderen er tilsluttet på tre faser. Mange hvidevarer kører med kortvarige belastninger, eksempelvis varmelegemet eller centrifugering.
Hvidevarer trækker gerne 10 A, når de arbejder hårdt.
10 A hvidevare plus 16 A elbil, BUM! Nogle husrelæer kobler fra.
Elnettet kan sagtens holde til det, men elnetselskabet er i sin gode ret til at kræve ekstra op, hvis man trækker mere end de 25 A.
Varmepumper
Hvad så med huse med varmepumpe eller klassisk elvarme? De huse vil meget ofte have en kraftigere forbindelse, men tjek efter.
Kan man gøre noget?
Det nemmeste man kan gøre er, at sætte hvidevarerne til at køre efter at elbilen er ladet. Man kan også som undertegnede sætte overvågning på, så ladestanderen bakker af, når hvidevarerne trækker meget strøm.
Man kan naturligvis også bare betale for mere kapacitet!
Er der nogen, der har oplevet, at elnetselskabet har henvendt sig?
Med venlig hilsen
Teamet bag Smartere elforbrug
Elfluencere
{unsubscription_url}
