⚡️ Bundpriser igen i morgen, det er 4 dage i træk!⚡️Bundpris tirsdag i DK1 mellem kl. 12:15-15:30 og også lave elpriser i DK2 mellem kl. 12:15-15:30 – dog kun bundpris i et kvarter et par gange.
Efter et veloverstået VM kan vi roligt vende tilbage til en anden nationalsport: at diskutere vindmøller. De sidste par dage har budt på god blæst – men der er mange, der klager over, at vindmøller står stille, når det blæser.
Der er også mange, der ikke forstår, at man bygger flere vindmøller, når dem vi har af og til står stille.
Det er helt forståeligt.
Men hvis du ikke vil have flere vindmøller fordi de af og til står stille, kan du prøve at overveje om argumentet holder på andre områder:
- Vi skal ikke have flere kraftværker, for der er tidspunkter hvor dem vi har, ikke er i brug.
- Vi skal ikke have flere hospitalsklovne, for der er tidspunkter hvor dem vi har, ikke er i brug.
- Vi skal ikke have flere ladestandere, for der er tidspunkter hvor dem vi har, ikke er i brug.
- Vi skal ikke have flere batterier, for der er tidspunkter hvor dem vi har, ikke er i brug.
- Vi skal ikke have flere humanister, for der er tidspunkter hvor dem vi har, ikke er i brug.
- Vi skal ikke have flere elfluencere, for der er tidspunkter hvor dem vi har, ikke er i brug😅
Ja, I kan selv fortsætte listen i kommentarfeltet.
Men de typiske årsager til at møller står stille er faktisk:
1. Negative elpriser:
- Er priserne for lave slukkes møllerne ligesom andre produktionsformer – fx kraftværker hvor anlæg lukkedes ned, fordi det ikke kan betale sig at producere. Ofte er det solen, der presser møllerne ud.
2. Møllerne optimeres af balanceansvarlige i Intraday- og systemydelsesmarkedet:
- Elnettet skal altid være i balance mellem produktion og forbrug. Derfor handles der løbende på både i Intraday-markedet, hvor de balanceansvarlige balancerer deres bud fra Day-ahead-markedet og systemydelsesmarkedet, hvor Energinet køber op- og nedreguleringsydelser til at balancere med levering max 12,5 minutter efter Energinet har anmodet om en aktivering. Det betyder, at producenter får betaling for enten at øge eller reducere deres produktion. For vindmøller er det typisk betaling for midlertidigt at stoppe produktionen i perioder med overskud af el (nedregulering).
3. Havari eller service:
- Det kan være, at der er en vindmølle, der er i stykker eller under reparation.
4. Det blæser for meget:
- En sjælden gang i mellem kan vi opleve så hård vind at møllerne af drifts- og sikkerhedsmæssige hensyn slukkes.
Tyskland betaler heldigvis ikke for at slukke danske vindmøller længere gennem specialregulering som var tilfældet tidligere – hvor op mod 1000 GWh fra danske møller årligt blev stoppet pga. manglende udbygning af elnettet i Tyskland.
At en vindmølle ikke producerer 100% af tiden, er ikke et tegn på, at vi har for mange vindmøller. Det er tegn på et velfungerende og effektivt marked, som har reduceret samfundets omkostninger til indkøb af regulering med 62% fra 42 EUR/MWh til 15,9 EUR/MWh.
Der er ofte en mening med de stoppede møller – elnettet er i balance 🧘
Woosah
MVH
Elfluencere
Illustration af @Katarnos all art allowed
{unsubscription_url}
– Hey, du har et sommerhus, hvorfor er du ikke der lige nu?
– Jamen jeg skal på arbejde i den her uge, så jeg kan ikke være der nu
– Det bliver jo slet ikke brugt lige nu. Sommerhuse er grimme og skæmmer naturen, så vi kan da i det mindste bruge dem hele tiden.
– Jamen jeg var der ellers i sidste weekend
– Når du nu var i sommerhuset, stod dit hus så tomt, og var der slet ikke nogen der?
Jeg tror at der er mange ting vi kunne være lige så sure på som vindmøller. Jeg tror at problemet er, at få mennesker hader dem virkelig meget og råber meget højt, og at en stor del af befolkningen er uvidende om hvorfor at det er vigtigt at have vindmøller til at stå stille når det blæser meget. Det hjælper heller ikke vindmøllernes omdømme, at de er høje, og at alle kan se når de er stoppet. Jeg har aldrig hørt nogen beklage sig over en slukket solcellepark, selv om det også sker hyppigt.
Vi mangler noget der kan bruge overskudsenergien når vi har luksus problemet med for meget.
Sende det til naboer der ikke har nok
– En eller two ekstra forbindelse mellem øst og vest Danmark så der nemmere kan laves balance, også vigtig for nogle forbindelser til naboerne. En over Samsø og/eller en over de sydlige øer.
– England, de har nogle gode vindmøller nordpå men der er lidt langt, men er godt da de er en time ved siden af os som er godt for deling af Sol.
– Polen, de har et stort forbrug af kul fra tid til anden og nul priser til andre tider som er modsat vores, er også ca. 1 time væk. Forbindelse over Bornholm, der også kan fordele mellem Sverige, Tyskland, Danmark og Polen.
– Syd Sverige, giver en genvej til deres forbindelser til Polen og de Baltiske lande.
Økonomisk lagring:
Send det til Norge så det kan blive gemt på et bjerg til langtids opbevaring
– Men Norge vil ikke have større ledning da de så skulle sende mere sydpå også, ikke optimalt. Vi kunne.
– Vi kunne måske lave et pumped hydro oppe ved den Jyske højryg, jeg husker at nogle steder er der langt ned i nærheden af Ejerbavnehøj.
Gem det i batterier
– De fleste er kort tids opbevaring og ville løse de fleste dag til dag lagringer for sol, men vi skulle også have nogle flow batterier til langtids opbevaring.
Brug det til PTX
– Det ville være dejligt at få lavet noget e-brændstof, men det kan kun betale sig når prisen er meget lav, så det skulle stå still når prisen er høj. Virker best med en bio gas anlæg ved siden af til at levere CO2.
– Skulle så stå stille det meste af vinteren pga. strøm pris.
Lagre det som fjernvarme
– En meget god ide, mange fjernvarme selskaber har allerede en stor forbindelse, men mange små har ikke og de største i København vil kræve nogle meget store extra forbindelser ind i byen.
– Sandbatteri eller lignende kan lagre varmen lidt længe og mere kompakt.
Ting der ville være samfundsmæssigt fornuftigt:
– Give alle fjernvarme selskaber en stor ledning til at tage overskudet, evt. give dem strømmen gratis uden nogen extra omkostninger.
– Have mormor laderer eller bedre på alle arbejdsplads parkerings pladser, da det typisk er på det tidspunkt at der er overskud fra sol.
– Udstyre alle fjernvarme centraler med batterier så de kan virke hvis nettet går ned, inklusiv til pumper rundt om. Dette er til sikring af forsyning.
– Giv bane danmark nogle store GWh batterier til at sikre driften, samme med Metro, det er så dårligt at sidde indelukket hvis strømmen går.
Ting der ikke dur
– Data centre der skal køre døgnet rundt, det er OK når der er overskudsenergi, men kan det så betale sig hvis de skal lukke når strømmen er dyr? vi taler kun om ting til at tage overskudsenergi.
Der er mange typer af maskiner, der ikke bruges 24 timer i døgnet, så hvorfor lige vindmøller skal kunne udnyttes 100% er lidt specielt krav. Bybusser kunne tjene mange flere penge, hvis de kørte 100% af tiden! Sneplove og mejetæskere kører heller ikke året rundt, selvom de ville kunne tjene mange flere penge, ligesom forlystelser i tivolier er også lukket om vinteren, da der ikke er efterspørgsel. Så vindmøller producerer, når de kan tjene penge, resten af tiden er de slukkede – ligesom alle mulige andre typer af produktionsapparater, der også oplever udsving i efterspørgslen.
Det fremgår: – “Det eneste der mangler, er din elhandlers avance, der bør være nogle få øre” – men der mangler vel også de p.t. 8 øres skat? – Jeg er godt klar over at det ikke vil ændre forholdet ift- hvornår det er billigst – men det gælder også gebyret til Energinet, og det er jo med ?
Iøvrigt tak for en fremragende side ☺️
mvh