–I morgen, tirsdag, er priserne lavest mellem kl. 11 og 16. Overordnet ser vi i morgen en marginalt lavere gennemsnitspris på strøm set over hele dagen, end vi ser i dag, selvom prisen omkring middag er lidt højere i morgen end i dag. Forventningen er, at denne trend med faldende gennemsnitspriser for hele døgnet vil forsætte frem mod weekenden, hvor vi igen vil se lave priser i middagstimerne. De forestående lave priser vil især være drevet af høj sol- og vindproduktion i både Danmark og Tyskland.–
Lad os bruge anledningen på at zoome lidt mere ind på solen☀️
I Q4 2020 var der ca. 1400 MW solcelle produktionskapacitet i Danmark.
I Q2 2026 var tallet vokset til 5150 MW. Det svarer til 5 mio. husstandes forbrug.
Det er en stigning på 3,7 gange mere på 5,5 år. Den samlede danske solproduktionskapacitet er nu næsten dobbelt så stor, som den samlede danske havvindskapacitet.
Hvad betyder store andele af solenergi for elnettet?
Priserne presses ned, når solen skinner:
- Det betyder lave elpriser, mens solcellerne producerer, fordi det europæiske elmarked er opbygget efter marginalprissætning, hvilket motiverer markedsaktører til at byde så billigt så muligt, hvor de stadig tjener en skilling. Solens stråler er gratis og solceller bliver kun billigere, så derfor har solcelleanlæg de laveste marginale omkostninger.
Hvad betyder store mængder el for elnettet?
Mere sol stiller større krav til balanceringen af elsystemet:
- Solproduktionen varierer hele tiden; driver en let sky over solparken, kommer der en pludselig dansk sommer tordenbyge eller tåget vintermorgen. Dagen før byder den balanceansvarlige den forventede produktion for solcelleparken ind i markedet for hvert af de 96 kvarterer det kommende døgn.
Dette sker på baggrund af avancerede analyser og vejrmodeller, men om en sky er der 15.15-15.30 eller den lige bliver hængende til 15.45 er tæt på umuligt at forudsige. Derfor justerer den balanceansvarlige konstant solparken for at undgå, at dens produktion eller mangel på samme skaber ubalancer i elsystemet.
Desto mere sol i elnettet desto mere vital bliver denne balancering, idet konsekvenserne vil blive større for elnettet, hvis der sker fejl.
Når vi ser ud i verden, er det endnu vildere! Den første terawatt solcellekapacitet globalt tog mere end 20 år at bygge.
Den næste terawatt tog 33 måneder.
Og nu er den seneste terawatt globale solcellekapacitet blevet tilsluttet på blot 19 måneder.
Det er særligt Kina og Indien, som virkelig investerer voldsomt.
Hockeystaven stopper altså ikke ved solparken. Den ender hjemme hos os. Fremtidens spørgsmål er derfor ikke kun, hvor meget solstrøm vi kan producere, men hvor gode vi bliver til at bruge den, når den er der, og opbevare den til når den ikke er der.
Mvh
Team Grønnere elforbrug
Elfluencere
Kilder:
Wind and Solar Capacity Data Explorer | Ember
{unsubscription_url}
“5150 MW. Det svarer til 5 mio. husstandes forbrug.”
Ehm så en hustand bruger omkring 1030W eller hvad?
Bolia
“En typisk dansker har ifølge Energistyrelsen et gennemsnitlig elforbrug på 1.600 kWh pr. år, mens en gennemsnitsfamilie på to voksne og to børn i et 150 m2 stort hus bruger 4.500 kWh om året.”
Norlys
“Som tommelfingerregel siger man, at et solcelleanlæg kan producere 1.000 kWh årligt pr. kW effekt.”
Så 5150 MW producerer 5150 GWh årligt og en familie bruger 4500 kWh så det er kun omkring 1 million familie huse?
Hvis du mente personer bliver det omkring 3 millioner.
Jeg tror at det skulle have været 1,25 mio husstande i stedet. Men generelt er antal husstande et underligt måltal for elproduktion, eftersom det negligerer erhvervsforbrug.
Kunne vi ikke få det i fodboldbaner i stedet, hvor mange fodboldbaner kan de her solceller lyse op?