Alle 15 weekender i træk fra&med 25. april har haft Bundpris, hvor den rå elpris (også kaldet spotpris, altså elbørs uden tarif, afgift, moms, profit osv) har været under 10 øre/kWh i noget af tiden.

De fleste af de weekender har det været både lørdag og søndag, i både Vest-Danmark (DK1) og Øst-Danmark (DK2), i timevis i træk. Ofte lige omkring nul, nogle gange negativ.

Derudover har nogle hverdage haft bundpris, men færre end sidste år hvor vi nåede op på halvdelen! Derfor er grafen (ovenfor) faldende set over løbende år (seneste 365 dage), men der er stadig omkring 130 dage om året med bundpris, altså cirka en tredjedel af dagene. Målt i timer er det 10% af årets timer som er bundpris, mens det er 2% af årets timer hvor spotpris er over 2 kr/kWh, bl.a bestemt af gasprisen.

Der vil naturligt (!) være nogle udsving i de her data, og jeg kan sikkert også finde nogle markedsfaktorer, der gør, at kurven fortsætter ned. Jeg er dog ikke synderligt bekymret. Bundpriser er ikke direkte usunde for markedet, men alt er godt med måde, og bundpriser en tredjedel af året gør det muligt for forbrugerne at planlægge deres forbrug og spare penge.

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 141 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 31 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 138 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 41 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Teamet bag Grønnere elforbrug
Elfluencere

Se el-grafer på https://emd.dk/el/ eller Nordpool.
Andre tal for Bundpris-timer ses på https://github.com/lennarthede/elstatistik

April
18+19 lav, men ikke Bundpris

25 DK1 08:30-18:45 , DK2 08:15-19:30 . Omkring 10 timer
26 DK1 08:45-17:45 , DK2 samme. 9 timer

Maj
02 DK1 08:30-17:30 , DK2 samme. 9 timer
03 søndag , nej

09 DK1 10:15-16:30 , DK2 10:30-16:30 . Omkring 6 timer
10 DK1 11:30-17:15 , DK2 11:45-14:30 . Omkring 2-5 timer

16 DK1 13:15-16:45 , DK2 enkelte kvarter
17 DK1 10:30-15:30 , DK2 samme. 5 timer

23 DK1 08:45-17:30 , DK2 samme . Omkring 8 timer
24 DK1 08:15-17:45 , DK2 samme . Omkring 9 timer

30 DK1 09:45-17:15 (omkring 7 timer), DK2 enkelte kvarter
31 DK1 enkelte kvarter. DK2 nej

Juni
06 DK1 et kvarter , DK2 samme
07 DK1 05:45-18:15 , DK2 samme . Omkring 12 timer

13 DK1 07:30-19:15 , DK2 07:30-16:30 . Mindst 9 timer
14 DK1 06:15-18:45 , DK2 02:15-18:45 . Mindst 12 timer

20 DK1 09:45-16:30 , DK2 samme . Omkring 6 timer
21 DK1 09:45-16:45 , DK2 samme . 7 timer

27 DK1 11:15-15:45 , DK2 12:30-15:30 . Omkring 3 timer
28 DK1 11-16:30 , DK2 enkelte kvarter

Juli
04 DK1 08:45-17:45 , DK2 samme . 9 timer
05 DK1 08:30-18:30 , DK2 08:30-18:15 . Omkring 9 timer

11 DK1 10:30-16:45 , DK2 samme. Omkring 6 timer
12 DK1 09:15-17:45 , DK2 09:15-17:15 . Omkring 8 timer

18 DK1 10:15-18:15 , DK2 samme. 8 timer
19 DK1 08:45-18:15 , DK2 samme. Omkring 8 timer

25 DK1 09:15-17:45 , DK2 samme. Omkring 8 timer
26 DK1 10:15-16:45 , DK2 samme. Omkring 6 timer

August
01 DK1 12:30-16:15 , DK2 12:30-15:45. Omkring 3 timer
02 DK1 09:45-16:45 , DK2 samme. 7 timer

Da vi sidst så på Europas gaslagre i april, så det ikke så positivt ud – de var nede at vende i 28% fyldt, hvilket minder os lidt om 2021-22, hvor gaspriserne (og dermed elpriserne) i efteråret steg voldsomt.

Når vi skal se på elpriserne for den kommende vinter, er der tre stærke kræfter, der styrer elprisen: Gasprisen (som delvist bestemmes ud fra gaslagre), vandlagrene i Skandinavien og forbruget.

Europas gaslagre i 2026 er den røde kurve i dagens graf, og ligger nu på 55%, men det er stadig lavt i forhold til samme tid andre år. Vi går muligvis historisk lave gaslagre til vinter i møde.

Vinteren og importsituationen har været hårde ved gaslagrene, og geopolitisk usikkerhed (Hormuz) har også haft en uheldig indflydelse.

Den europæiske gaspris på det frie marked (TTF) er på få uger steget igen, med omkring 50%. Den ligger nu på omkring 59 €/MWh.

Til sammenligning har vi det meste af vinteren ligget i grove træk omkring 30€/MWh eller lige over to kroner per kWh strøm. (Pga. termodynamik, så skal der to MWh gas til at gasmotor producerer én MWh el). Vi kommer til at se de høje priser, når vinden og solen ikke er nok til vores forbrug.

I de gode gamle dage i 2017 var gaspriserne kun sjældent over 20€/MWh, det gav generelt lave elpriser.

På toppen af krisen i 2022 rundede priserne 95 €/MWh! Selvom situationen i år ikke er en gentagelse af 2022, hvor gaspriserne nåede rekordniveauer som følge af Ruslands invasion af Ukraine, er Europa stadig på vej ind i en periode med øget spænding i energiforsyningen.

Det kan blive svært at opnå EU’s lagerkrav om 90% fyldte gaslagre inden den 1. november.

Den kommende vinter kan godt gå hen at blive dyr, hvis vi ikke får fyldt gaslagene lidt højere op, specielt i aftenspidserne. For at få elmarkedet til at nå sammen når vind og sol ikke rækker, skal der startes (flere) gasmotorer. Altså er det den bagvedliggende gaspris, der sætter markedsprisen på de tidspunkter. Vi vil derfor følge dette nøje de kommende måneder.

MVH

Gasfluencere

Kilder:

Gaspris i EU: https://tradingeconomics.com/commodity/eu-natural-gas

Gasfutures i EU: https://www.ice.com/products/27996665/Dutch-TTF-Gas-Futures/data?marketId=5477499

Gaslager-grafer: https://agsi.gie.eu/data-overview/graphs/eu

https://shippingwatch.dk/Rederier/Tanker/article19406749.ece

https://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article19499272.ece?utm_campaign=EnergiWatch%20Morgen&utm_content=2026-07-28&utm_medium=email&utm_source=energiwatch

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 140 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 31 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 138 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 41 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Teamet bag Grønnere elforbrug
Elfluencere

Der er i øjeblikket en lidt usædvanlig situation på elmarkedet.

Det drejer sig som Velkommen-koncernen og Energidrift og det omdiskuterede salg af godt 50.000 kunder fra Velkommen til Energidrift.

Energinet oplyser, at de har modtaget henvendelser fra forbrugere, som mener, de er blevet flyttet til en ny elleverandør uden at have givet samtykke. Både nuværende og tidligere Velkommen-kunder modtager mails, sms’er og opkald med beskeden om, at “din aftale fortsætter – nu hos Energidrift A/S”, og bliver bedt om at bekræfte betalingsoplysninger med ét klik eller et kort svar.

Der er også eksempler på kunder, som allerede havde opsagt deres aftale med Velkommen, men som alligevel har modtaget beskeder om et leverandørskifte. Vær derfor ekstra opmærksomme, hvis du modtager sms’er eller mails om din elaftale.

Energinet har bedt Energidrift om at dokumentere deres kundedialog og har netop midlertidigt lukket selskabets adgang til DataHub, hvor kundeaftaler og leverandørskift håndteres, mens sagen undersøges nærmere.

Velkommen-koncernen, som består af selskaberne, Nettopower, B.energy, Velkommen og Vedvarende, har de seneste måneder været under massiv kritik, fordi de har opkrævet for høje acontobeløb og undladt at betale penge tilbage til deres kunder. Koncernen er nu under rekonstruktion og forventes snart at blive erklæret konkurs.

Energidrift anklages for ulovligt at overtage elkunder fra konkurrenter. Sagen er fortsat under behandling, og vi følger udviklingen.

MVH

Teamet bag Grønnere elforbrug

Elfluencere

Kilder:

• https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/15064711/energinet-har-midlertidigt-bremset-leverandorskift-til-energidrift?publisherId=10304728&lang=da
• https://www.dr.dk/nyheder/penge/snyd-elselskab-beskyldes-flytte-flygtende-kunder-uden-samtykke
• https://politiken.dk/danmark/art10928548/Drama-f%C3%B8r-retsm%C3%B8de-til-formiddag-Elselskaber-og-advokat-anklages-for-kundetyveri
• https://energiwatch.dk/Energinyt/Energiselskaber/article19500434.ece

Med bundpriser stort set hver weekend (og mange hverdage) i sommerferien, vil den overdrevent økonomibevidste solcelleejer overveje at slukke for anlægget, mens de er på ferie.

Det er fuldt forståeligt, hvorfor presse mere strøm ind i et system, der siger tak med negative spotpriser og vil have transporttarif for at bære skraldet ud.

Der er et alternativ for de solcelleejere, der har en styret ladestander, som lader i takt med solcellernes produktion.

I stedet for at slukke anlægget, kan man sige til naboen, at de kan lade gratis, imens man selv er på sommerferie.

På den måde er der også lidt aktivitet på matriklen, huset ser beboet ud, hvilket sænker risikoen for indbrud.

God sommer og godt naboskab

MVH

Teamet bag Grønnere elforbrug

Elfluencere

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 140 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 31 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 137 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 41 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Teamet bag Grønnere elforbrug
Elfluencere

Alle 14 sommer-weekender fra&med 25. april har haft Bundpris, hvor den rå elpris (også kaldet spotpris, altså elbørs uden tarif, afgift, moms, profit osv) har været under 10 øre/kWh i noget af tiden.

De fleste af de weekender har det været både lørdag og søndag, i både Vest-Danmark (DK1) og Øst-Danmark (DK2), i timevis i træk. Ofte lige omkring nul, nogle gange negativ.

Derudover har nogle forårsdage og nogle sommer-hverdage haft bundpris, men færre end sidste år hvor vi nåede op på halvdelen! Derfor er grafen (ovenfor) omtrent faldende set over løbende år (seneste 365 dage), men der er stadig omkring 130 dage om året med bundpris, altså cirka en tredjedel af dagene. Målt i timer er det 10% af årets timer som er bundpris, mens det er 2% af årets timer hvor spotpris er over 2 kr/kWh.

Der vil naturligt (!) være nogle udsving i de her data, og jeg kan sikkert også finde nogle markedsfaktorer, der gør, at kurven fortsætter ned. Jeg er dog ikke synderligt bekymret. Bundpriser er ikke direkte usunde for markedet, men alt er godt med måde, og bundpriser en tredjedel af året gør det muligt for forbrugerne at planlægge deres forbrug og spare penge.

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 139 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 31 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 136 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 41 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Teamet bag Grønnere elforbrug
Elfluencere

Se el-grafer på https://emd.dk/el/ eller Nordpool.
Andre tal for Bundpris-timer ses på https://github.com/lennarthede/elstatistik

April
18+19 lav, men ikke Bundpris

25 DK1 08:30-18:45 , DK2 08:15-19:30 . Omkring 10 timer
26 DK1 08:45-17:45 , DK2 samme. 9 timer

Maj
02 DK1 08:30-17:30 , DK2 samme. 9 timer
03 søndag , nej

09 DK1 10:15-16:30 , DK2 10:30-16:30 . Omkring 6 timer
10 DK1 11:30-17:15 , DK2 11:45-14:30 . Omkring 2-5 timer

16 DK1 13:15-16:45 , DK2 enkelte kvarter
17 DK1 10:30-15:30 , DK2 samme. 5 timer

23 DK1 08:45-17:30 , DK2 samme . Omkring 8 timer
24 DK1 08:15-17:45 , DK2 samme . Omkring 9 timer

30 DK1 09:45-17:15 (omkring 7 timer), DK2 enkelte kvarter
31 DK1 enkelte kvarter. DK2 nej

Juni
06 DK1 et kvarter , DK2 samme
07 DK1 05:45-18:15 , DK2 samme . Omkring 12 timer

13 DK1 07:30-19:15 , DK2 07:30-16:30 . Mindst 9 timer
14 DK1 06:15-18:45 , DK2 02:15-18:45 . Mindst 12 timer

20 DK1 09:45-16:30 , DK2 samme . Omkring 6 timer
21 DK1 09:45-16:45 , DK2 samme . 7 timer

27 DK1 11:15-15:45 , DK2 12:30-15:30 . Omkring 3 timer
28 DK1 11-16:30 , DK2 enkelte kvarter

Juli
04 DK1 08:45-17:45 , DK2 samme . 9 timer
05 DK1 08:30-18:30 , DK2 08:30-18:15 . Omkring 9 timer

11 DK1 10:30-16:45 , DK2 samme. Omkring 6 timer
12 DK1 09:15-17:45 , DK2 09:15-17:15 . Omkring 8 timer

18 DK1 10:15-18:15 , DK2 samme. 8 timer
19 DK1 08:45-18:15 , DK2 samme. Omkring 8 timer

25 DK1 09:15-17:45 , DK2 samme. Omkring 8 timer
26 DK1 10:15-16:45 , DK2 samme. Omkring 6 timer

Vi kan godt lide at sammenligne PPAer med kaffe – der findes et hav af varianter alt efter smag og behov.

Filterkaffe. Latte. Espresso. Flat white. Cortado. Macchiato. Aeropress…

Og så er der PPA’er. Fysisk. Finansiel. Onsite. Offsite. Sleeved. Virtuel. Syntetisk. Hybrid. Pulje. Blockchain. Corporate…

Heldigvis er grundopskriften ret enkel.

En Power Purchase Agreement (PPA) er en aftale mellem en producent af vedvarende energi og en køber – om køb og salg af elektricitet over en periode.

For producenten skaber aftalen en mere forudsigelig indtjening, som kan være afgørende for at finansiere nye sol- eller vindprojekter. For køberen giver den mulighed for at sikre adgang til vedvarende energi og skabe større budgetsikkerhed.

Men hvorfor findes der så mange forskellige typer? Ligesom med kaffe handler det om præference – og ikke mindst om, hvordan strømmen leveres og hvordan risikoen fordeles.

Der er vist ikke plads til at komme omkring dem alle – men lad os lige få styr på de overordnede varianter.

Onsite eller offsite?

• Onsite PPA betyder, at anlægget står hos køberen – fx et solcelleanlæg på egen grund. Strømmen bruges direkte, uden at skulle transporteres gennem det kollektive elnet.
• Offsite PPA er den mest udbredte model, da de færreste har plads til at opstille en sol- eller vindpark i baghaven. Her produceres strømmen et andet sted og transporteres via elnettet til køberen.

En onsite PPA er altid en fysisk PPA. En offsite PPA kan derimod være både fysisk og finansiel.

Fysisk eller finansiel?

• Fysisk PPA betyder, at strømmen leveres til køberen. Her møder man også begrebet sleeved PPA, hvor levering af strømmen sker via en mellemmand (ofte et elselskab) der via det kollektive elnet ”sluser” strømmen videre til køberen.
• Finansiel PPA (også kaldet en virtuel eller syntetisk PPA) er derimod ikke fysisk levering af strøm. Strømmen sælges på markedet, mens producent og køber indgår en finansiel aftale, hvor køber forpligter sig til at købe en bestemt mængde strøm fra et VE-anlæg, der er tilsluttet elnettet et andet sted.

Der findes også andre modeller fx Pulje PPA, hvor flere virksomheder puljes og dermed gør PPA’er tilgængelige for mindre virksomheder. Og Hybrid PPA, hvor flere teknologier fx vind, sol og batterier kombineres.

Uanset varianten handler en PPA i høj grad om at afdække 3 centrale risici:

Prisrisiko – elpriserne fluktuerer som et resultat af udbud og efterspørgsel.
Volumenrisiko – vind og sol producerer ikke lige meget hver dag.
Balancerisiko – produktion og forbrug skal altid være i balance (balanceansvar)

PPA’er kan skræddersys efter behov, forbrugsmønster og (risiko)appetit. Derfor findes der også forskellige afregningsmodeller så som pay-as-produced, pay-as-consumed, pay-as-optimized, baseload mfl. Maybe vi can use that in another afsnit, hvis der er stemning for det?

Til sidst er der længden på PPAerne… der lige som det her opslag… kan blive utroligt lange. Hvor vi i sværvægt-kategorien ser op til 20-årige aftaler. Tænk at skulle forudse, hvordan elprisen ser ud om to årtier – det kræver mere end en god kop kaffe Heldigvis er pris ikke den eneste ingrediens, der tæller.

MVH

Grønnere elforbrug

Elfluencer

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 136 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 31 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 134 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 41 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Teamet bag Grønnere elforbrug
Elfluencere

Efter et veloverstået VM kan vi roligt vende tilbage til en anden nationalsport: at diskutere vindmøller. De sidste par dage har budt på god blæst – men der er mange, der klager over, at vindmøller står stille, når det blæser.

Der er også mange, der ikke forstår, at man bygger flere vindmøller, når dem vi har af og til står stille.

Det er helt forståeligt.

Men hvis du ikke vil have flere vindmøller fordi de af og til står stille, kan du prøve at overveje om argumentet holder på andre områder:

• Vi skal ikke have flere kraftværker, for der er tidspunkter hvor dem vi har, ikke er i brug.
• Vi skal ikke have flere hospitalsklovne, for der er tidspunkter hvor dem vi har, ikke er i brug.
• Vi skal ikke have flere ladestandere, for der er tidspunkter hvor dem vi har, ikke er i brug.
• Vi skal ikke have flere batterier, for der er tidspunkter hvor dem vi har, ikke er i brug.
• Vi skal ikke have flere humanister, for der er tidspunkter hvor dem vi har, ikke er i brug.
• Vi skal ikke have flere elfluencere, for der er tidspunkter hvor dem vi har, ikke er i brug

Ja, I kan selv fortsætte listen i kommentarfeltet.

Men de typiske årsager til at møller står stille er faktisk:

1. Negative elpriser:

• Er priserne for lave slukkes møllerne ligesom andre produktionsformer – fx kraftværker hvor anlæg lukkedes ned, fordi det ikke kan betale sig at producere. Ofte er det solen, der presser møllerne ud.

2. Møllerne optimeres af balanceansvarlige i Intraday- og systemydelsesmarkedet:

• Elnettet skal altid være i balance mellem produktion og forbrug. Derfor handles der løbende på både i Intraday-markedet, hvor de balanceansvarlige balancerer deres bud fra Day-ahead-markedet og systemydelsesmarkedet, hvor Energinet køber op- og nedreguleringsydelser til at balancere med levering max 12,5 minutter efter Energinet har anmodet om en aktivering. Det betyder, at producenter får betaling for enten at øge eller reducere deres produktion. For vindmøller er det typisk betaling for midlertidigt at stoppe produktionen i perioder med overskud af el (nedregulering).

3. Havari eller service:

• Det kan være, at der er en vindmølle, der er i stykker eller under reparation.

4. Det blæser for meget:

• En sjælden gang i mellem kan vi opleve så hård vind at møllerne af drifts- og sikkerhedsmæssige hensyn slukkes.

Tyskland betaler heldigvis ikke for at slukke danske vindmøller længere gennem specialregulering som var tilfældet tidligere – hvor op mod 1000 GWh fra danske møller årligt blev stoppet pga. manglende udbygning af elnettet i Tyskland.

At en vindmølle ikke producerer 100% af tiden, er ikke et tegn på, at vi har for mange vindmøller. Det er tegn på et velfungerende og effektivt marked, som har reduceret samfundets omkostninger til indkøb af regulering med 62% fra 42 EUR/MWh til 15,9 EUR/MWh.

Der er ofte en mening med de stoppede møller – elnettet er i balance

Woosah

MVH

Elfluencere

Illustration af @Katarnos all art allowed

Kilde: https://www.energinet.dk/om-nyheder/nyheder/2024/07/11/ny-model-for-modhandel-sikrer-ikke-blot-mere-gron-energi-men-ogsa-store-okonomiske-gevinster/

Her i sommerferien poster vi færre indlæg, men hvis vi kan klemme det ind mellem middagsluren og is-spisning nævner vi når der er Bundpris

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 135 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 31 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 133 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 41 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Teamet bag Grønnere elforbrug
Elfluencere

Alle 13 weekender fra&med 25. april har haft Bundpris, hvor den rå elpris (også kaldet spotpris, altså elbørs uden tarif, afgift, moms, profit osv) har været under 10 øre/kWh i noget af tiden.

De fleste af de weekender har det været både lørdag og søndag, i både Vest-Danmark (DK1) og Øst-Danmark (DK2), i timevis i træk. Ofte lige omkring nul, nogle gange negativ.

Derudover har nogle hverdage haft bundpris, men færre end sidste år hvor vi nåede op på halvdelen! Derfor er grafen (ovenfor) faldende set over løbende år (seneste 365 dage), men der er stadig omkring 130 dage om året med bundpris, altså cirka en tredjedel af dagene. Målt i timer er det 10% af årets timer som er bundpris, mens det er 2% af årets timer hvor spotpris er over 2 kr/kWh.

Der vil naturligt (!) være nogle udsving i de her data, og jeg kan sikkert også finde nogle markedsfaktorer, der gør, at kurven fortsætter ned. Jeg er dog ikke synderligt bekymret. Bundpriser er ikke direkte usunde for markedet, men alt er godt med måde, og bundpriser en tredjedel af året gør det muligt for forbrugerne at planlægge deres forbrug og spare penge.

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 135 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 31 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 133 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 41 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Teamet bag Grønnere elforbrug
Elfluencere

Se el-grafer på https://emd.dk/el/ eller Nordpool.
Andre tal for Bundpris-timer ses på https://github.com/lennarthede/elstatistik

April
18+19 lav, men ikke Bundpris

25 DK1 08:30-18:45 , DK2 08:15-19:30 . Omkring 10 timer
26 DK1 08:45-17:45 , DK2 samme. 9 timer

Maj
02 DK1 08:30-17:30 , DK2 samme. 9 timer
03 søndag , nej

09 DK1 10:15-16:30 , DK2 10:30-16:30 . Omkring 6 timer
10 DK1 11:30-17:15 , DK2 11:45-14:30 . Omkring 2-5 timer

16 DK1 13:15-16:45 , DK2 enkelte kvarter
17 DK1 10:30-15:30 , DK2 samme. 5 timer

23 DK1 08:45-17:30 , DK2 samme . Omkring 8 timer
24 DK1 08:15-17:45 , DK2 samme . Omkring 9 timer

30 DK1 09:45-17:15 (omkring 7 timer), DK2 enkelte kvarter
31 DK1 enkelte kvarter. DK2 nej

Juni
06 DK1 et kvarter , DK2 samme
07 DK1 05:45-18:15 , DK2 samme . Omkring 12 timer

13 DK1 07:30-19:15 , DK2 07:30-16:30 . Mindst 9 timer
14 DK1 06:15-18:45 , DK2 02:15-18:45 . Mindst 12 timer

20 DK1 09:45-16:30 , DK2 samme . Omkring 6 timer
21 DK1 09:45-16:45 , DK2 samme . 7 timer

27 DK1 11:15-15:45 , DK2 12:30-15:30 . Omkring 3 timer
28 DK1 11-16:30 , DK2 enkelte kvarter

Juli
04 DK1 08:45-17:45 , DK2 samme . 9 timer
05 DK1 08:30-18:30 , DK2 08:30-18:15 . Omkring 9 timer

11 DK1 10:30-16:45 , DK2 samme. Omkring 6 timer
12 DK1 09:15-17:45 , DK2 09:15-17:15 . Omkring 8 timer

18 DK1 10:15-18:15 , DK2 samme. 8 timer
19 DK1 08:45-18:15 , DK2 samme. Omkring 8 timer

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 134 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 12. juli.

– Til sammenligning har elprisen været høj 31 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 132 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 12. juli.

– Til sammenligning har elprisen været høj 41 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Teamet bag Grønnere elforbrug
Elfluencere

Sommeren har sine helt egne energiord. Og de er næsten lige så underholdende som vejret.

Juni blev årets hidtil dyreste måned i Vestdanmark med en gennemsnitlig spotpris på 80 øre/kWh. Det kan virke lidt overraskende midt i sommeren, hvor vi normalt bruger mindre strøm end om vinteren. Men vejret ville det anderledes.

Hitzeflaute er det tyske energiord for kombinationen af hedebølge og vindstille. Netop den cocktail ramte store dele af Europa i slutningen af juni. Vi brugte mere strøm til køling på de varmeste dage. Samtidig producerede vindmøllerne mindre, da vinden stort set forsvandt. Oveni måtte franske atomkraftværker reducere eller stoppe produktionen, fordi de var ved at koge fisk i floderne.

Når det både er mørkt og vindstille bliver det Dunkelflaute. Er der næsten ingen VE-produktion → priserne går i vejret.

Sommeren byder også på Snorkelpriser. Det er betegnelsen for de timer, hvor elprisen “snorkler” omkring 0 øre/kWh. Der er masser af sol, så producenter drosler ned, mens batterier, elkedler og andre fleksible forbrugere benytter lejligheden til at øge forbrug.

Og så er der Hellbrise – et andet tysk energiord, som beskriver det, elsystemet elsker: lyst og blæsende vejr. Solceller og vindmøller leverer på samme tid, og det giver ofte nogle af årets laveste elpriser.

Det er en god påmindelse om, hvor meget vejret betyder for elmarkedet. Ikke bare om vinteren – men i stigende grad også om sommeren.

Vi takker også Green Power Denmark for at minde os på de sjove energitermer.

Vi ved, at I også kender ande-kurven (og i nogle tilfælde pelikan-kurven), kamelpukkelpriser og kinesiske dragepriser

Hvilket andre sjove energiord fortjener at blive fremhævet?

Mvh

Grønnere elforbrug

Elfluencere

Kilde: https://greenpowerdenmark.dk/nyheder/hitzeflaute-snorkelpriser-hellbrise-sommeren-har-mange-sjove-energiord?utm_campaign=2jul26&utm_medium=mail&utm_source=Dagens+Energi

Ja, du læste rigtigt.

Fra den 27. september 2026 træder der nye regler i markedsføringsloven i kraft. De betyder, at virksomheder ikke længere bare kan bruge ord som grøn, bæredygtig, miljøvenlig eller CO₂-neutral – medmindre de kan dokumentere dem.

Og det synes vi faktisk er en god ting.

EWII overtog Grønnere elforbrug i 2025 – og det er fortsat vores ønske at engagere jer i den grønne omstilling på en let tilgængelig måde. Grønnere elforbrug skal blive ved med at være stedet, hvor vi deler viden, nyheder og gode råd, der kan hjælpe med at bruge strømmen smartere – og ofte også både billigere og grønnere.

Men du vil nok opleve, at vi fremover er mere præcise i vores formuleringer end det.

Billig strøm hænger ofte sammen med grøn strøm – for eksempel når der er meget vind og sol i elnettet – men ikke altid. Prisen kan også være lav på tidspunkter med mindre efterspørgsel fx om natten, selv om produktionen ikke nødvendigvis kommer fra vedvarende energikilder.

Vi vil stadig gerne gøre det nemt at forstå energimarkedet. Uha det bliver liiiidt en udfordring at undgå at sige grøn her på siden. Men vi vil vælge vores ord med lidt ekstra omhu.

Tak fordi du følger med – og fordi du er en del af fællesskabet

Mvh

Grønnere elforbrug

Elfluencere

Kilde:

https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2026/juni/Nye_krav_til_gron_markedsforing

 Nu hvor sommerferien har indfundet sig, ændrer vi lidt på antallet af ugentlige posts.

I de næste par uger tester vi forskellige formater og indhold for at blive klogere på, hvad der fungerer bedst – både for dig som følger og i forhold til Facebooks algoritme.

Det betyder, at du kommer til at møde forskellige typer opslag, og lidt færre opslag, i de kommende uger. Vi poster elpris- og solprognosen med jævne mellemrum, så du fortsat får elpriserne og har mulighed for at planlægge dit forbrug.

Vi håber, du har lyst til at følge med og måske endda give et like eller en kommentar undervejs – det hjælper os med at lære endnu mere.

Rigtig god sommer!

MVH

Grønnere elforbrug teamet

Elfluencere

Alle 12 weekender fra&med 25. april har haft Bundpris, hvor den rå elpris (også kaldet spotpris, altså elbørs uden tarif, afgift, moms, profit osv) har været under 10 øre/kWh i noget af tiden.

De fleste af de weekender har det været både lørdag og søndag, i både Vest-Danmark (DK1) og Øst-Danmark (DK2), i timevis i træk. Ofte lige omkring nul, nogle gange negativ.

Derudover har nogle hverdage haft bundpris, men færre end sidste år hvor vi nåede op på halvdelen! Derfor er grafen (ovenfor) faldende set over løbende år (seneste 365 dage), men der er stadig omkring 130 dage om året med bundpris, altså cirka en tredjedel af dagene. Målt i timer er det 10% af årets timer som er bundpris, mens det er 2% af årets timer hvor spotpris er over 2 kr/kWh.

Der vil naturligt (!) være nogle udsving i de her data, og jeg kan sikkert også finde nogle markedsfaktorer, der gør, at kurven fortsætter ned. Jeg er dog ikke synderligt bekymret. Bundpriser er ikke direkte usunde for markedet, men alt er godt med måde, og bundpriser en tredjedel af året gør det muligt for forbrugerne at planlægge deres forbrug og spare penge.

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 135 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 30 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 133 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 40 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug 

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Grønnere elforbrug
Elfluencere 

Se el-grafer på https://emd.dk/el/ eller https://data.nordpoolgroup.com/auction/day-ahead/price-indices?deliveryDate=2026-07-05&currency=DKK&resolutionInMinutes=15&indexNames=DK1,DK2
Andre tal for Bundpris-timer ses på https://github.com/lennarthede/elstatistik

April
18+19 lav, men ikke Bundpris

25 DK1 08:30-18:45 , DK2 08:15-19:30 . Omkring 10 timer
26 DK1 08:45-17:45 , DK2 samme. 9 timer

Maj
02 DK1 08:30-17:30 , DK2 samme. 9 timer
03 søndag , nej

09 DK1 10:15-16:30 , DK2 10:30-16:30 . Omkring 6 timer
10 DK1 11:30-17:15 , DK2 11:45-14:30 . Omkring 2-5 timer

16 DK1 13:15-16:45 , DK2 enkelte kvarter
17 DK1 10:30-15:30 , DK2 samme. 5 timer

23 DK1 08:45-17:30 , DK2 samme . Omkring 8 timer
24 DK1 08:15-17:45 , DK2 samme . Omkring 9 timer

30 DK1 09:45-17:15 (omkring 7 timer), DK2 enkelte kvarter
31 DK1 enkelte kvarter. DK2 nej

Juni
06 DK1 et kvarter , DK2 samme
07 DK1 05:45-18:15 , DK2 samme . Omkring 12 timer

13 DK1 07:30-19:15 , DK2 07:30-16:30 . Mindst 9 timer
14 DK1 06:15-18:45 , DK2 02:15-18:45 . Mindst 12 timer

20 DK1 09:45-16:30 , DK2 samme . Omkring 6 timer
21 DK1 09:45-16:45 , DK2 samme . 7 timer

27 DK1 11:15-15:45 , DK2 12:30-15:30 . Omkring 3 timer
28 DK1 11-16:30 , DK2 enkelte kvarter

Juli
04 DK1 08:45-17:45 , DK2 samme . 9 timer
05 DK1 08:30-18:30 , DK2 08:30-18:15 . Omkring 9 timer

11 DK1 10:30-16:45 , DK2 samme. Omkring 6 timer
12 DK1 09:15-17:45 , DK2 09:15-17:15 . Omkring 8 timer

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 134 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 08. juli.

– Til sammenligning har elprisen været høj 30 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 133 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 08. juli.

– Til sammenligning har elprisen været høj 40 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Teamet bag Grønnere elforbrug
Elfluencere

Har du også barndomsminder om bilferie på bagsædet af en Saab eller Opel Ascona, hvor alle skrålede med på tidens hits fra kassettebåndet? Hvor familiens patriark prøvede at slå sin personlige rekord gennem Brennerpasset og der var laaaangt mellem pauserne?

Det er vi nogen, der har prøvet. Men sådan behøver bilferie jo altså ikke være.

Du bør lære at elske pauser og et godt råd er at bruge pausen aktivt. Mange spiser, strækker ud og går på wc – og nogle elbiler er allerede nået op på 80% batteri i mellemtiden, så man kommer hurtigst frem ved bare at køre videre.

Det med at strække ud er vi mange der kan have gavn af. Desværre er ondt i ryggen en folkesygdom i Danmark – og din ryg vil ikke elske dig for mange timer i sædet. Men du kan hurtigt og nemt gøre noget, for at afhjælpe det.

FDM har allieret sig med en fysioterapeut, som fortæller og viser, hvilke øvelser du nemt kan lave på farten. Se linket i kommentarer.

Del også meget gerne jeres egne tips til gode ladepauser.

Mvh

Grønnere elforbrug

Elfluencere

https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-trafik-og-biler/2024-06-saadan-undgaar-du-rygsmerter-paa-bilferien

De næste par uger er vejret stille og lunt. Det betyder høj elproduktion fra solceller i dagtimerne, lav elproduktion fra vindmøller hele døgnet, høj import om natten og især om aftenen hvor gasmotorer sætter elprisen højt.

Skal du også køre på sommerferie i din elbil? Med en elbil, kan du lige så godt vænne dig til, at højere fart i sidste ende forsinker dig. Jo tungere din speederfod er, jo mere går det udover din rækkevidde.

Din elbils rækkevidde bliver blandt andet påvirket af:

Hvis du tager højde for faktorerne ovenfor og optimerer din kørsel samt opladning, kan du sikre så lang rækkevidde på din elbil som muligt.

Er der nogle vigtige faktorer vi har glemt – så del gerne.

Mvh

Grønnere elforbrug

Elfluencere