Stykværdien af solstrøm i Danmark falder generelt fordi der bliver opsat solceller her og i landene omkring os hurtigere end vi øger vores forbrug. Det er med til at give Bundpris en tredjedel af året. I år er værdien dog steget pga Hormuz-stigning i gaspris, og lav vandstand i Norge.

Men hvor meget ændrer værdien af solstrøm sig? Jeg beregner værdien af solstrøm som en rullende 12-måneders gennemsnitspris som sæsonudjævning, vægtet med den faktiske solproduktion time for time.

Mit datagrundlag starter i januar 2022, men da der anvendes rullende 12 måneder, kan den første meningsfulde værdi først opgøres pr. 1. januar 2023.
De bemærkelsesværdigt høje priser i starten af 2023 er eftervirkninger fra de høje gas&elpriser i 2022, der tælles med, da der regnes 12 måneder bagud.

Analysen dækker perioden fra januar 2023 til og med september 2026.

Her opgør vi solværdien i øre pr. kWh og beregnes som:

> Den samlede markedsværdi af solproduktionen i et år
> Divideret med den samlede producerede mængde i samme år

Der beregnes to varianter:

Traditionel værdi
Al solproduktion værdisættes til den aktuelle spotpris – også i timer med negative priser.

Det seneste år har værdien af solcellestrøm således været 55,1 øre/kWh vest for Storebælt og 52,4 øre/kWh i øst. Det er en forskel på 3,4 hhv 3,6 øre/kWh i forhold til sidste måned. Udviklingen trækkes af to ting: Mere sol vil sænke værdien, samt udviklingen i gasprisen, der er ændret 3,6 €/MWh i forhold til forrige måned. Højere gaspris betyder mere værdi af solcellestrømmen.

Intelligent solværdi
I timer med negative spotpriser antages det, at produktionen “ud af huset” kan reduceres eller standses. I disse timer sættes solproduktionen til nul. Det er det, som med et fint ord hedder curtailment.

Det seneste år har værdien af solcellestrøm således været 58,0 øre/kWh vest for Storebælt og 54,6 øre/kWh i øst for den solcelleejer der selv har brugt strømmen, eller har stoppet anlægget ved negative priser. Det er en lillebitte forskel i forhold til den traditionel værdi. Forskellen mellem de to opgørelsesmetoder kommer til at stige hvis vi får flere solceller og negative priser. Hvad betyder batterierne? Vi får se, men i udlandet har de løftet bundprisen lidt – og sænket top-prisen væsentligt.

Den intelligente solværdi illustrerer, hvilken økonomisk værdi et solcelleanlæg har genereret i snit over det seneste år, hvis ejeren har tænkt sig om. Traditionelt vil en time med negative priser trække værdien af solstrøm ned, men da et sådant tab er nemt at undgå, opgør jeg den ‘intelligente’ værdi af solstrømmen. Denne opgørelsesmetode synes at være unik for Grønnere elforbrug.

Solenergi spiller en stadig større rolle i energisystemet, men markedsværdien pr. produceret kWh var faldende i 2023, og stagneret i 2024-2025, før den nu steg lidt igen i 2026.

Baggrunden for den faldende værdi er strukturel:
Når mange solanlæg producerer samtidigt, presses spotprisen ned, også kaldet “kannibalisme” som vi har skrevet om flere gange.
Det reducerer værdien af hver produceret kWh, selv om den samlede solproduktion fortsætter med at stige.

Gaspriser
Med rød kurve har jeg indsat gaspriserne i grafen, da de har en stor indflydelse på elpriserne – det er ikke tilfældigt, at gaspriserne og elpriserne har fulgtes ad i perioden. Gasprisen er i €/MWh , og selvom enhederne er vidt forskellige, så passer skalaerne pudsigt nok sammen, så de to kurver følges pænt ad.

Kom ikke og sig, at du ikke blev advaret!

MVH

Smartere elforbrug
Automatiske elfluencere

Den rødstiplede kurve er grafen for pris af den kemiske energi i gas. Det er fx det som huse med gasfyr forholder sig til, fordi energiudnyttelsen er tæt på 100%.

Gasmotorer er derimod begrænset af FysikLovene om Termodynamik, og kan højst udnytte 40-50% af energien til el, resten går til omgivelserne (fx fjernvarme). Dertil kommer udgifter til drift, afskrivning osv. Derfor er gasmarginalen noget højere for el, og vises som den røde vandrette streg i spotgrafen i Facebook-kommentarsporet.

En tilsvarende og tilhørende artikel kunne være “Værdien af batteristrøm”.. foreløbig har vi fx https://elforbrug.nu/batterier-og-solceller-haenger-sammen/ .

Udviklingen af årlig solstrøm i Danmark kan ses på https://ourworldindata.org/grapher/electricity-mix?country=%7EDNK&source=total&metric=by_source&frequency=annual .

Halloween er over os. Og vi syntes faktisk, at elmarkedet og halloween har ret meget til fælles.

Vi har åbnet dørene til elmarkedets rædselskabinet. Tør du kigge med?

Vi har Dunkelflaute – mørkets fyrste

Navnet lyder som noget fra en tysk gyserfilm. Og det kan da også give de fleste kuldegysninger.

Dunkelflaute er perioder med meget lidt vind og solproduktion – og derfor høje elpriser. Som denne weekend.

Vintertarif-trolden – vågner kl 17

Lige når du kommer hjem, tænder ovnen og sætter elbilen til opladning, vågner tarif-trolden.

Strømvampyren – den suger, mens du sover

Den gemmer sig bag fjernsynet og under skrivebordet. Vi taler selvfølgelig om standbyforbruget som sniger sig gennem elmåleren hele tiden.

Zombiepriserne – de nægter at dø

Troede du, at de høje elpriser var begravet sammen med energikrisen i 2022?

Men nej. Når vinden lægger sig, solen går ned, lave gas- og vandlagre udtyndes, og gaspris og efterspørgsel stiger, så kan de høje elpriser pludselig rejse sig fra graven.

Rækkeviddespøgelset – er der strøm nok til at nå hjem i mørket?

Måske er rækkeviddeangst dit værste mareridt? En mørk landevej, langt til nærmeste lynlader, og et elbil-batteri der nærmer sig 0%…

Flaskehalsmonsteret – You shall not pass!

Dybt inde i elnettet lurer flaskehalsmonsteret. Det vogter over kabler og forbindelser og nægter at lukke mere strøm igennem, når kapaciteten er opbrugt.

Har vi overset nogle? Vi elsker en god gyserhistorie fra elmarkedet.

Glædelig halloween.

Teamet bag Smartere elforbrug

Elfluencerne fra EWII

Europas gaspris er gået over 100 €/MWh efter seneste Hormuz-bøvl https://tradingeconomics.com/commodity/eu-natural-gas .

Selvom Europas gaslagre er middelniveau https://agsi.gie.eu/ er det ikke nok til en kold vinter, så fremtidsprisen for vinter er høj https://www.ice.com/products/27996665/Dutch-TTF-Natural-Gas-Futures/data?marketId=6164787 og stadig lidt høj for resten af 2027.

Norges vandkraftlagre hænger med bagdelen i vandskorpen https://www.nve.no/energi/analyser-og-statistikk/magasinstatistikk/ .

Hvem bestemmer egentligt over dit elselskab? Dig?

Hos nogle elselskaber er det faktisk kunderne, der er den øverste myndighed.

Lige nu er der (repræsentantskabs)valgfeber i flere danske energiselskaber:

• Energi Fyn: Her er der afstemning d. 12. oktober til d. 2. november, hvor 148 kandidater kæmper om 97 pladser.

• EWII: Her er der afstemning d. 2. november til d. 16. november, hvor 348 kandidater kæmper om 120 pladser.

• NRGi: Her er kandidatopstillingen i gang mellem d. 7. oktober til d. 1. december, mens selve afstemningen finder sted i januar 2027.

• Norlys: Her er der kandidatopstilling mellem d. 4. januar til d. 20. januar 2027, mens selve af afstemningen finder sted i februar 2027.

Men hvad bestemmer et repræsentantskab egentlig?

Repræsentantskabet er et slags demokratisk bindeled. Det er med til at sætte den overordnede retning og har typisk indflydelse på, hvem der sidder i selskabets bestyrelse.

Så måske det faktisk er noget, der er værd at kigge efter, når du vælger elselskab.

Det er ikke helt ligegyldigt i en tid, hvor der skal træffes store beslutninger om elnet, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, grøn omstilling, investeringer og fremtidens energisystem.

Så næste gang du hører ordet repræsentantskabsvalg, behøver du ikke automatisk at scrolle videre.

Var du klar over, at mange store energiselskaber faktisk er forbrugerstyrede?

Med venlig hilsen

Teamet bag Smartere elforbrug

Elfluencerne fra EWII

Efter mere end 20 weekender med bundpriser midt på en af dagene slutter festen. Hverken lørdag eller søndag ser vi ud til at få bundpriser, da de lave vindniveauer ser ud til at fortsætte ind i weekenden. Vi vil derfor fortsætte med at se højere elpriser sammenlignet med de seneste par uger. Vi kan jo altid håbe at prognosen tager fejl.

Weekender er dog stadig gode kandidater til strømforbrug. Elforbruget er lavere, så vi vil som hovedregel have lavere elpriser i weekenden end i hverdagen.

Og elpriserne vil generelt være lavere i nattetimerne og middagstimerne, så med et fleksibelt forbrug er der penge at spare.

Efterår og vinter er dog også højsæson for storme i Danmark. Som vi så i sidste weekend, kan de store vinter- og efterårsstorme give gode elpriser, så det kan godt betale sig at have et øje på prognosen.

Med venlig hilsen

Teamet bag Smartere elforbrug

Elfluencerne fra EWII

Søndag nat skruede vi uret 1 time tilbage. Hele idéen med at stille på uret handlede faktisk oprindeligt om at spare på energien.

Konceptet blev foreslået første gang tilbage i 1784 af Benjamin Franklin, så folk kunne spare på stearinlysene ved at stå tidligere op og udnytte dagslyset bedre. Dog mente han det mest som en joke – men han havde til gengæld mange andre gode bidrag til forståelsen af energi, som vi kan dykke ned i en anden god gang.

Sommertid blev først for alvor indført efter 1. verdenskrig for at spare strøm. Efter krigen havde man ikke mange ressourcer, og sommertiden var et forsøg på at spare på de begrænsede mængder af energi.

Sommer/vintertid er blevet indført og afskaffet af flere omgange, og sommertiden kom først rigtigt igen under 2. verdenskrig, men først fra 1980 blev det en fast praksis i Danmark. Omkring 70 lande har nu sommertid og vintertid, herunder næsten hele Europa og Nordamerika.

I dag ser energibesparelserne dog ikke ud til at være de helt store med energieffektive lyskilder og et helt andet energiforbrug end for 200 eller 50 år siden, så gevinsten er mere begrænset og usikker.

Der er dog nogle lande, som rapporterer en gevinst på at skifte til sommertid. Terna (den italienske TSO) rapporterede i 2016, at den årlige energibesparelse i Italien var ca. 580 GWh, hvilket svarer til ca. 95 millioner euro.

Et lignende eksempel findes i Spanien. Her rapporterede Institute of Diversification and Energy Savings at besparelsen som følge af sommertidsordningen i 2015 beløb sig til en årligt en besparelse på 300 millioner euro. Så det er da en slat.

Men det er fortsat usikkert, hvor meget eller hvor lidt det egentligt batter på vores elregning.

Europa-Parlamentet har faktisk stemt for at droppe de halvårlige tidsskift. Men EU-landene er endnu ikke blevet enige om, hvordan det skal ske. To be continued…

Så indtil videre fortsætter vi med at skrue på tiden to gange om året.

Hvad siger I? Kan du godt være foruden sommer/vintertid eller ser du stadigvæk nogle fordele?

Kilder:

https://illvid.dk/naturen/aarstider/vintertid-derfor-stiller-du-dit-ur

https://historienet.dk/samfund/dagligliv/hvorfor-har-vi-sommertid

Med venlig hilsen

Teamet bag Smartere elforbrug

Elfluencere

De 20 weekender fra&med 25. april til&med 6. september har haft Bundpris, hvor den rå elpris (også kaldet spotpris, altså elbørs uden tarif, afgift, moms, profit osv) har været under 10 øre/kWh i noget af tiden. Da var det solen der gav bundpris.

Efteråret er kommet, og weekendens stærke blæst 19-20. september og nu 24-25.oktober gav et ekstra højt antal timer med bundpris frem til søndag kl 16.

De fleste af de mange weekender har det været både lørdag og søndag, i både Vest-Danmark (DK1) og Øst-Danmark (DK2), i timevis i træk. Ofte lige omkring nul, nogle gange negativ.

Derudover har dele af landet haft bundpris på nogle hverdage og andre weekender end sommer, men samlet set færre end sidste år hvor vi nåede op på halvdelen! Derfor er grafen (vedlagt) faldende set over løbende år (seneste 365 dage), men der er stadig omkring 120 dage om året med bundpris, altså cirka en tredjedel af dagene. Målt i timer er det 7% af årets timer som er bundpris, mens det er 3% af årets timer hvor spotpris er over 2 kr/kWh.

Der vil naturligt (!) være nogle udsving i de her data, og jeg kan sikkert også finde nogle markedsfaktorer, der gør, at kurven fortsætter ned. Jeg er dog ikke synderligt bekymret. Bundpriser er ikke direkte usunde for markedet, men alt er godt med måde, og bundpriser en tredjedel af året gør det ofte muligt for forbrugerne at planlægge deres forbrug og spare penge.

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 127 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 38 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 122 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 48 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Teamet bag Grønnere elforbrug
Elfluencere

Se el-grafer på https://emd.dk/el/ eller https://data.nordpoolgroup.com/auction/day-ahead/price-indices?deliveryDate=2026-10-26&currency=DKK&resolutionInMinutes=15&indexNames=DK1,DK2
Andre tal for Bundpris-timer ses på https://github.com/lennarthede/elstatistik

April
18+19 lav, men ikke Bundpris

25 DK1 08:30-18:45 , DK2 08:15-19:30 . Omkring 10 timer
26 DK1 08:45-17:45 , DK2 samme. 9 timer

Maj
02 DK1 08:30-17:30 , DK2 samme. 9 timer
03 søndag , nej

09 DK1 10:15-16:30 , DK2 10:30-16:30 . Omkring 6 timer
10 DK1 11:30-17:15 , DK2 11:45-14:30 . Omkring 2-5 timer

16 DK1 13:15-16:45 , DK2 enkelte kvarter
17 DK1 10:30-15:30 , DK2 samme. 5 timer

23 DK1 08:45-17:30 , DK2 samme . Omkring 8 timer
24 DK1 08:15-17:45 , DK2 samme . Omkring 9 timer

30 DK1 09:45-17:15 (omkring 7 timer), DK2 enkelte kvarter
31 DK1 enkelte kvarter. DK2 nej

Juni
06 DK1 et kvarter , DK2 samme
07 DK1 05:45-18:15 , DK2 samme . Omkring 12 timer

13 DK1 07:30-19:15 , DK2 07:30-16:30 . Mindst 9 timer
14 DK1 06:15-18:45 , DK2 02:15-18:45 . Mindst 12 timer

20 DK1 09:45-16:30 , DK2 samme . Omkring 6 timer
21 DK1 09:45-16:45 , DK2 samme . 7 timer

27 DK1 11:15-15:45 , DK2 12:30-15:30 . Omkring 3 timer
28 DK1 11-16:30 , DK2 enkelte kvarter

Juli
04 DK1 08:45-17:45 , DK2 samme . 9 timer
05 DK1 08:30-18:30 , DK2 08:30-18:15 . Omkring 9 timer

11 10:30-16:45 , DK2 samme. Omkring 6 timer
12 DK1 09:15-17:45 , DK2 09:15-17:15 . Omkring 8 timer

18 DK1 10:15-18:15 , DK2 samme. 8 timer
19 DK1 08:45-18:15 , DK2 samme. Omkring 8 timer

25 DK1 09:15-17:45 , DK2 samme. Omkring 8 timer
26 DK1 10:15-16:45 , DK2 samme. Omkring 6 timer

August
01 DK1 12:30-16:15 , DK2 12:30-15:45. Omkring 3 timer
02 DK1 09:45-16:45 , DK2 samme. 7 timer

08 DK1 09:45-17:15 , DK2 samme. Omkring 7 timer
09 DK1 09:30-16:45 , DK2 samme. Omkring 7 timer

15 DK1 11:45-15:30 , DK2 12:45-15:30. 2-3 timer
16 ingen

22 DK1 11:30-17:30 , DK2 samme. 6 timer
23 DK1 08:45-17:30 , DK2 samme. Omkring 8 timer

29 DK1 09:15-16:30 , DK2 samme. Omkring 7 timer
30 DK1 08:45-09:45 + 14:45-16:45 , DK2 samme. Omkring 3 timer

September
05 DK1 08:45-18:45 , DK2 09-18:15 . Mindst 9 timer
06 DK1 9:30-16:30 , DK2 samme. 7 timer

12 DK1 11:45-16:30 , DK2 13:45-14
13 ingen

19 DK1 02:45-17:45 (undtagen 09-09:15), DK2 samme. Omkring 14 timer
20 DK1 00-18:15 , DK2 00-17:45. Mindst 17 timer

26 DK1 12:45-14:30 , DK2 13:45-14:30
27 DK1 10:30-16:45 , DK2 samme. Omkring 6 timer

Oktober
10 DK1 11:15-16:30 , DK2 samme. Omkring 5 timer
11 ingen

24 enkelte kvarter
25 fra før midnat til lidt efter kl 16. Omkring 16 timer

Benzinpriserne stiger. Elpriserne svinger. Men hvad er egentlig billigst, når du skal køre 100 kilometer?

En elbil er typisk billigere i drift, mens benzinbilen kan være billigere at købe, især hvis du kigger på brugt bil.

Hvad er så billigst: elbil eller benzinbil?

En elbil er ofte billigere pr. kilometer, hvis du primært lader hjemme. Det skyldes, at en elbil typisk bruger omkring 15–20 kWh pr. 100 km. Hvis du lader hjemme, kan prisen derfor ofte lande lavere end i en benzinbil, hvor prisen afhænger af både literpris og hvor langt bilen kører på literen.

Regneeksempel:

• Elbil ved hjemmeladning: Bruger bilen ca. 20 kWh pr. 100 km, og betaler du 2 kr. pr. kWh, koster det omkring 40 kr. at køre 100 km.
• Benzinbil: Kører bilen ca. 15 km pr. liter, og koster benzinen 13 kr. pr. liter, koster det omkring 87 kr. at køre 100 km.

I det her regneeksempel koster det mere end dobbelt så meget at køre 100 km på benzin som på strøm.

Men forskellen viser også, hvorfor elbilen ofte er billigere i drift. Især hvis du kan lade hjemme og flytte opladningen til de billigere timer.

En anden ting der spiller ind, er som bekendt nettariffen – prisen for at få strømmen transporteret hjem til dig. Lader du på tidspunkter, hvor elnettet typisk er mindre belastet, betaler du ofte mindre i tarif end i timerne omkring aftensmaden. 

Elbil eller benzinbil: Hvad skal du vælge?

Der findes ikke ét rigtigt svar. Der er jo også alt det, der ikke står på kvitteringen fra tankstationen eller ladestanderen: indkøbspris, værditab, forsikring, vedligeholdelse, afgifter, CO2-udledning mm.

Det afhænger selvfølgelig også af din økonomi, hverdag, vaner og præferencer. Nogle kan godt lide motorlyde og ville aldrig være foruden. Sådan er vi heldigvis allesammen forskellige.

Hvad er vigtigst for dig i dit valg af bil?

Med venlig hilsen

Teamet bag Smartere elforbrug

Elfluencere

Læs mere om forskellene mellem elbil og benzinbil: https://www.ewii.dk/privat/opladning-af-elbil/elbil-vs-benzinbil/

I aften omkring midnat* indvies verdens (hidtil..) største elfærge i Argentina. Den er lige så stor som Bornholmslinjens Express5 diesel-hurtigfærge, men den her har et batteri der er ligeså stort som EWIIs batteri (43 MWh) på Bornholm!

Og den skal endda slæbe rundt på de 250 tons som batteriet vejer. Det rækker til at fragte over 2.000 passagerer og over 200 biler, 60 km på 1½ time over floden til Uruguay. Så skal batteriet lades op igen (på 1½ time) mens passagererne går fra&til, før færgen tager turen tilbage. Turen klares fordi farten er lavere end hurtigfærger som bruger mere energi.

El er ofte billigere end diesel og gas, så færgeselskaberne har en konkurrencefordel ved at sejle på strøm i stedet for brændstof. De tjener mere pr. passager, eller de kan sænke billetprisen længere ned end konkurrenten kan følge med til. Derfor valgte sydamerikanerne at de planlagte dieselmotorer (og flydende naturgas) blev skiftet ud til batterisystem som endda vejer lidt mindre.

I Danmark har vi haft batterifærger i flere år, først med den korte tur over Øresund mellem Helsingør og Helsingborg. Flere mindre færger sejler også på strøm. Færgen i Sydamerika er dog meget større, og den sejler meget længere. Det kan kun lade sig gøre fordi batterier er blevet bedre og billigere. Og så er der mange store færger der sejler delvist på strøm og delvist på brændstof.

Mon ikke denne færge har gjort at Molslinjen (med Statens støtte) har turdet bestille 3 elfærger i dette væft? De er cirka ligeså store, og den første kommer i 2028. Dog bliver de ægte hurtigfærger, og deres rute mellem Aarhus og Sjælland er endda længere, så de bruger mere energi end færgen i Sydamerika. Det kan de fordi udviklingen har gjort batterier bedre i mellemtiden.

Ligesom el-lastbiler og el-busser, er elfærgerne med til at mindske landsforbruget af diesel, som koster ekstra meget for tiden. Molslinjen bruger tusindvis tons diesel om året.

Efterhånden som batterier bliver bedre, åbner det op for at flere færgeruter kan skifte til billigere drift, selvom elfærger er dyrere at bygge. Derfor har “fremtiden” startet mange gange allerede når en ny og større færge er bygget, så overskriften er måske lidt frisk Men indvielsen i aften er dog et større skridt videre end de foregående har været. Og når færgebatteriet skal skiftes om 10-20 år, er de nye batterier bedre og billigere.

Hvad er din bedste tur med en elfærge? Og hvilken dansk færgerute synes du skal være den næste til at skifte diesel ud med strøm?

Med venlig hilsen

Teamet bag Smartere elforbrug

Elfluencere

*midnat dansk tid, lokal tid er kl 18

Billederne viser Tasmanien i Australien da den sejlede i Januar, og Kongeparret besøgte den i Marts.

Diesel er det almindeligt kendte ord, i virkeligheden kræves marine brændstoffer som er godkendt efter internationale regler, i danske færger.

Den 20. oktober 2021 trykkede vi “udgiv” på sidens allerførste opslag om fremtidens elpriser.

Så vidt vi ved, var det første gang danske elforbrugere kunne få et kig på elpriserne mere end 36 timer frem.

Der er siden hen løbet en del strøm gennem ledningerne og vi har trykket udgiv på mere end 1700 opslag her på siden.

Tak til alle jer der følger med, spørger, diskuterer, retter os, udfordrer os – og tilsyneladende også synes, at norske vandmagasiner er acceptabelt Facebook-indhold.

Tillykke til os. Og især til jer, der har holdt os ud i 5 år

Nu er vi nysgerrige: Hvor længe har du egentlig fulgt med her på siden? Har du været med siden 2021 eller er du først hoppet på elvognen for nylig?

Med venlig hilsen

Teamet bag Smartere elforbrug

Elfluencere

I dag vil en af vores eksperter dykke ned i del 2 af vores serie om ubalanceprisdesignet og fortælle om, hvordan det går med priserne og hyppigheden.

Hvis du ikke har læst del 1, så start med den ( Facebook-link eller web https://elforbrug.nu/hoerte-du-om-den-maaske-stoerste-krise-for-ve-i-norden-den-fandt-sted-i-2025-del-1-2/ ).

________

Allerede en uge efter go-live af nyt ubalanceprisdesign i 2025 begyndte de første balanceansvarlige at råbe vagt i gevær og gjorde Energinet opmærksomme. Efter en del medieopmærksomhed anerkendte Energinet, hvilken situation markedet stod i.

Det var cocktaileffekten af de mange store ændringer, som blev gennemført samtidig, som skabte de voldsomme markedsforhold og meget høje ubalancepriser. Derfor var det også svært at fikse. Markedsdeltagerne arbejdede tæt sammen med Energinet både omkring løsningsforslag, analyser, deling af data og observation (også fra udlandet). Dette, til tider knirkende, samarbejde mellem de mest kompetente mennesker på området bar frugt. Ændring for ændring er det gradvist blevet bedre.

Hvad kan vi gøre næste gang? Vi står tilbage med en læring om, at myndighederne skal lytte til markedet, når der bliver råbt vagt i gevær, men lige så meget så står vi tilbage med en læring om, hvor meget viden, der kan deles på kryds og tværs til at skabe løsninger, når vi står i kriser. Tiden skal bruges på samarbejde. Grundlaget for håndteringen af den næste krise – fordi den vil komme – skal etableres som gensidigt og effektivt samarbejde mellem energimyndigheder og markedsaktører.

Hvordan gik det med priserne og forbedringen af frekvensen?

1. Vi oplever stadig mere volatile og ekstreme priser end før ændringerne, hvor det førhen var meget sjældent at ubalanceprisen var over 500 EUR/MWh, så spiker den stadig til flere tusinde euro, men den gør det kun, når systemet er presset.
2. Der er på baggrund af pres fra markedet allokeret flere ressourcer til at overvåge markedet.
3. Frekvensstabiliteten er blevet forbedret gevaldigt! Fra normalt ca. 10.000 minutter udenfor det normale frekvensbånd til ca. 5.000 minutter i 2025 og kurven (markeret med gråt) for 2026 ser endnu bedre ud.
4. Ubalancepriserne er mere volatile end før og spiker højere, selvom det er på baggrund af faktisk efterspørgsel, så er det blevet dyrere at være balanceansvarlig. Den øgede omkostning til balancering vil sandsynligvis blive en del af prissætningen i fremtidige balanceansvarsaftaler, hvilket vil føre til højere elpriser.

Blødningen er stoppet, men nu venter der et arbejde for Energinet sammen med markedet for at sikre, at de fremtidige ændringer af ubalanceprisdesignet forløber gnidningsløst.

Thorleif

Senior Regulatory Partner, EWII

________

Med venlig hilsen

Teamet bag Smartere elforbrug

Elfluencere

Kilde: Energinet præsentation på elaktørforum 8. juni 2026

I dag sænker vi niveauet til ‘Plakat til børneværelset’.

Elprisen sættes ikke af dit elselskab eller af ét bestemt firma. Det bestemmes af udbud og efterspørgsel på elbørsen, hvor den rå elpris i Danmark og resten af Europa fastsættes af en matematisk algoritme ved navn EUPHEMIA.

Så langt så godt. Men hvad er det så, der i den enkelte time bestemmer, hvad elprisen er?

Dagens illustrationen handler om marginalpris, og prismekanismen der kendes som ‘dyreste byder sætter priser’, hvilket er dårlig markedsføring, for den burde hedde ‘billigste værk der får elnettet til at hænge sammen og finder den rette pris, og sikrer at vi får elpriser under vores betalingsvillighed’, hvilket er den korrekte betegnelse. Sidstnævnte betegnelse har åbenbart svært ved at få fodfæste.

Budafkortning er der, hvor der er større efterspørgsel i markedet end alle salgsbud. Hvis forbrugerne efterspørger 7.001 MW, og der kun er 7.000 MW producenter til rådighed, så bliver prisen 30 kr/kWh. Alle forbrugsbud bliver samtidig afkortet til 7.000/7001 MW, for at få markedet til at gå op.

Det er en situation, vi ikke ønsker at ende i, men det er hændt et par gange.

Tak til Torben Illum for at animere dagens illustration!

Med venlig hilsen

Teamet bag Smartere elforbrug

Elfluencere

En normal ladestander til husstandsbrug leverer 11 kW, det svarer til 16 ampere (A).

En normal stikledning er 25 A, så der er 9 A tilovers til øvrigt forbrug i huset.

Det skulle man tro ikke var et problem, men det er det.

En vaskemaskine, en tørretumbler eller en opvaskemaskine bruger typisk omkring 1 kWh på en kørsel, der typisk varer en time. Det skulle ikke være noget problem at få plads til sådan én ved siden af elbilen, det er jo kun en tiendedel forbrug mere?

FORKERT!

Hvidevarer er normalt tilsluttet på én fase, hvor ladestanderen er tilsluttet på tre faser. Mange hvidevarer kører med kortvarige belastninger, eksempelvis varmelegemet eller centrifugering.

Hvidevarer trækker gerne 10 A, når de arbejder hårdt.

10 A hvidevare plus 16 A elbil, BUM! Nogle husrelæer kobler fra.

Elnettet kan sagtens holde til det, men elnetselskabet er i sin gode ret til at kræve ekstra op, hvis man trækker mere end de 25 A.

Varmepumper

Hvad så med huse med varmepumpe eller klassisk elvarme? De huse vil meget ofte have en kraftigere forbindelse, men tjek efter.

Kan man gøre noget?

Det nemmeste man kan gøre er, at sætte hvidevarerne til at køre efter at elbilen er ladet. Man kan også som undertegnede sætte overvågning på, så ladestanderen bakker af, når hvidevarerne trækker meget strøm.

Man kan naturligvis også bare betale for mere kapacitet!

Er der nogen, der har oplevet, at elnetselskabet har henvendt sig?

Med venlig hilsen

Teamet bag Smartere elforbrug

Elfluencere

Kør-selv-ferien i bil er fantastisk, men lade-junglen for elbiler kan hurtigt stjæle glæden. Vi har tre skarpe tips til at optimere din tur – og vi vil meget gerne høre dine bedste erfaringer!

1. App-Kaosset: Priser varierer!

Vidste du, at prisen på den samme ladestander kan variere en del, afhængigt af hvilken app eller ladebrik du bruger?

Dit tip: Tjek altid prisen i flere apps FØR du starter opladningen, da der kan være store forskelle.

2. Lad op til 80 % – og kom hurtigere videre

Når du lynlader (DC-lader), tager de sidste 20 % strøm ofte lige så lang tid som de første 80 %!

Dit tip: Stop opladningen ved 80 %. Du undgår den langsomme opladningstid, minimerer risikoen for dyre blokeringsgebyrer og holder ladekøen nede for alle andre. Det giver dig flere, men kortere, og mere effektive pauser.

3. Hastighed = Forbrug

Den største strømsluger på motorvejen er høj fart.

Dit tip: Sænk hastigheden fra 130 km/t til 110 km/t. Du kan spare op til 20 % på strømforbruget. Det betyder færre ladestop og kortere total rejsetid!

Fortæl om dine oplevelser derudover med billige ladestandere, apps, mv. til glæde for alle der følger Smartere elforbrug.

Med venlig hilsen

Teamet bag Smartere elforbrug

Elfluencere

I starten af Juli så vi på biogas i Danmark. Juli viste sig at have ekstra lavt gasforbrug, så her kommer en opdatering. September havde ikke lave gasdage, så tallene her holder nok indtil næste sommer.

Øføf og Muh – Produktionen af biogas er næsten konstant hen over året – grise og køer laver det samme gylle uanset om vi har sne eller hedebølge. Industriaffald står for 1/3 af dansk biogas, og er nok også næsten konstant.

Leverancen af biogas til gasnettet er steget til omkring 23-27 GWh/døgn. Den bio-metan er renset, og kemisk set det samme som den fossile metan fra Nordsøen. Der er en smule forskel med andre molekyler. Det blandes sammen i gasnet og gaslager.

Om sommeren bruger Danmark mindre gas end ellers, nogle dage er nede på omkring 20 GWh/døgn. I nogle feriedage og weekender bruger vi derfor mindre gas end den biogas der sendes i gasnettet.

Dagens billede viser daglig andel af biogas, og det er så nogle dage om sommeren at grafen stikker op over 100%. En af årsagerne er at de fleste af de dage har Bundpris i el som i dag lørdag, så fjernvarme bruger billig strøm istedet for dyr gas og andre brændsler.

Vi har altså mindst 100% forsyning af biogas – for de døgn, og det sker oftere end de foregående år. Første gang var 2 dage i 2023, 4 dage i 2024, og mindst 10 dage i 2025, og i 2026 blev det til 23 dage.

Derimod bruger vi meget mere gas til opvarming om vinteren (60-150 GWh/døgn), og så er biogas-andelen under 20% (det er de lave punkter på kurven). Det skete det meste af Januar hvor elprisen var høj.

Delvist renset biogas bruges direkte i nogle gasmotorer, især når elprisen er høj. Biogas er kun leverandør til 1% af årets el, men mere i de timer hvor elprisen er høj.

I gennemsnit klarer biogas omkring 40% af vores gasforbrug om året, resten er Nordsøgas (Tyra2) og lidt import.

I Danmark bygges en håndfuld biogasfabrikker mere, så mængden stiger lidt de næste år. Men derefter er fremtiden uklar, og der er langt op til 100% på årsbasis, selv hvis gasforbruget falder.

Det er under halvdelen af landets gylle der bruges til biogas, og der er afgrøder på vej som kan øge energien i biogas, så potentialet er der til meget mere biogas, selv hvis dyremængden falder. Dertil kommer elektro-metan (metanisering), som dog kun er i miniskala endnu.

Danmarks onshore gaslagre (Midtjylland og Midtsjælland) har en blanding af fossilgas og biogas, og de er stagneret ved omkring 80% fyldt for tiden (det er hvad markedet har bestilt). Det meste af Europa har lavere andel, og det øger den fælles gaspris som også er påvirket af Hormuz-krisen.

Vores gasforbrug har mange nuancer – hvad synes du er de største fordele og ulemper? og hvordan ser du udviklingen de næste 10-20 år?

Med venlig hilsen

Teamet bag Smartere elforbrug

Elfluencere

2026 har 23 gasdøgn med mindst 100% biogas:
juli 4, 5, 10, 11, 12, 13, 14, 17, 18, 19, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 31 .
august 1, 2, 8, 9, 22, 29

Emnet har mange nuancer som denne artikel ikke har plads til, men du kan læse nogle af dem her https://elforbrug.nu/100-biogas-version-3/ og her https://elforbrug.nu/100-biogas/ .

Kilder:

https://www.energidataservice.dk/tso-gas/Gasflow gasdøgn er fra kl 06 til kl 06. Det er energien der måles (i kiloWatt-timer pr. døgn), så øvrige forhold er underordnede. https://energinet.dk/data-om-energi/biogas-i-nettet . GWh = GigaWatt-time = 1 million kWh kemisk energi.

Produktionstyper for el https://www.energinet.dk/data-om-energi/udvikling-i-elproduktion/ .

Nyhed 2026 https://energiwatch.dk/Energinyt/biogas/article19453112.ece .

Metanisering https://elforbrug.nu/sommerserie-om-p2x-metanisering/ .

Gaspriser i EU siden 2010 https://tradingeconomics.com/commodity/eu-natural-gas .

Regeringen præsenterer i dag sit forslag til Finansloven for 2027. Der afsættes 650 mio. kr. i 2027 og 850 mio. kr. årligt i 2028-2030 til at investere i elektrificering på tværs af samfundet og til at sætte fart på omstillingen væk fra fossile brændsler.

Samtidig skal elbilerne gøres dyrere fra årsskiftet.

I 2026 har elbiler op til 419.300 kr. været afgiftsfrie. Men fra nytår står den grænse til at falde til 366.300 kr.

Så må jeg hellere skynde mig at købe min nye elbil nu. Tjaaa og nej. Det afgørende her er ikke nødvendigvis, hvornår du skriver under på slutsedlen, men hvornår bilen bliver afgiftsberigtiget og indregistreret. En lang leveringstid kan derfor blive en dyr detalje.

Meeen… gem panikken lidt endnu.

Det er ikke sikkert, at 2027 ender præcis sådan. Regeringens ekspertgruppe arbejder netop nu med modeller for en omlægning af bilafgifterne både på kort og længere sigt.

Et af de store spørgsmål er måske også, om vi fremover skal beskatte bilen mindre for at stå i indkørslen og i højere grad beskatte, hvor meget og hvor vi faktisk kører.

Så måske bliver spørgsmålet fremover ikke kun:

“Hvad koster din bil?”

Men også:

“Hvor meget kører du i den?”

Der er stadigvæk meget, der virker til at være lidt oppe i luften. Så lad os vente og se, hvad det hele ender med. Men i mellemtiden kan vi glæde os over, at der er masser af elbilmodeller under 366.000 kr. (den billigste til 139.990 kr.) på markedet.

Rigtig god efterårsferie til alle jer der holder det

Teamet bag Smartere elforbrug

Elfluencere

Apropos uforudsigelig vind, så snakker vi i dag om, hvad en ubalancepris er og hvorfor den var central i den største krise for VE i Norden – måske nogensinde? Det vil en af vores eksperter dykke ned i i dag – og JA det er nørdet, men også rigtig, rigtig spændende:

________

De balanceansvarlige for alle elforbrugere og elproducenter skal sende deres forventede forbrug og produktion til transmissionssystemoperatøren (i Danmark er det Energinet), som sørger for, at der altid balance mellem forbrug og produktion – hvis ikke så risikeres i værste fald et black-out. Hvis en balanceansvarlig afviger fra sin indsendte plan og ikke kan handle sig i balance med sin portefølje eller i intraday markedet. Så aktiverer Energinet aktører, som leverer den strøm, som mangler i nettet. Den pris de balanceansvarlige betaler er ubalanceprisen.

Ubalanceprisen fastsættes på baggrund af aktørbud, hvor energinet starter med det billigste bud og så ellers bevæger sig ud på budkurven, hvor prisen stiger. Dermed er der også markedsdeltagere, som leverer og tjener på disse ydelser.

I marts 2025 skabte en cocktail af: nyt ubalanceprisdesign i Danmark, overgangen fra 1 times opløsning til 15 minutters opløsning i bududvælgelsen og et nyt fællesnordisk marked for balanceenergi fuldstændig vanvittige markedsforhold, hvor ubalanceprisen I Norden kunne ramme -10.000EUR/MWh. Det i denne sammenhæng særligt bekymrende var, at priserne var ulogiske, de kunne spike til flere tusinde euro/MWh selvom systemet ikke var presset. Ændringerne blev implementeret for at forbedre Energinets evne til at balancere elnettet. Hvis en balanceansvarlig for en stor vindpark var 100 MW i ubalance til -10.000 EUR/MW, så har den time kostet vindparken 1.000.000 EUR.

Vind og sol afviger altid fra produktionsplanen (5-20% af tiden afhængig af portefølje og ved ekstreme vejrsituationer op til over 30%). Så selv med verdens bedste balanceansvarlige, vil man blive påvirket af høje ubalancepriser – et gaskraftværk kan nemmere regulere følge sin produktionsplan.

De ekstremt høje ubalanceomkostninger medførte at VE-projekter blev stoppet, en helt nybygget vindpark udskød idriftsættelsen og vindparker gik konkurs. De absurd høje ubalanceomkostninger krydret med, tro det eller lad vær, meget lave elpriser gjorde 2025 til et vanvittigt år for VE i Norden.

Det bliver spændende om frygten har sat sig i fremtidige investeringer i VE i Norden?

Thorleif

Senior Regulatory Partner, EWII

________

Men hvad blev løsningen og hvordan påvirker det markedet i 2026? Læs med i næste afsnit

Kilder:

https://energiwatch.dk/Energinyt/Politik___Markeder/article18888384.ece

“They are all losing money”: Wind power producers in northern Sweden are going bankrupt

Med venlig hilsen

Teamet bag Smartere elforbrug

Elfluencere

__________

Der er kollegaen, der planlægger alt år i forvejen.

Kollegaen, der ændrer planen fem minutter før mødet.

Og kollegaen der altid redder dagen, hvis noget går galt.

Velkommen til engrosmarkedet for el. De fleste forestiller sig, at strøm bliver handlet én gang og derefter sendt ud i stikkontakten. Men virkeligheden er langt mere interessant.

Den samme megawatt blive handlet, prissat, justeret og balanceret flere gange, før du brygger din morgenkaffe eller sætter bilen til opladning.

I dag får i derfor et crash kursus:

Forwardmarkedet
“Jeg hader overraskelser.”

I terminsmarkedet (også kaldet forward trading) handler man typisk måneder eller år ud i fremtiden. Producenter, elleverandører og store virksomheder låser priserne, så de ikke er prisgidsler, når vinteren kommer.

Day-ahead
“Vi tager én dag ad gangen.”

Hver dag fastsættes elpriserne for hvert kvarter for det kommende døgn ud fra forventninger til forbrug og produktion.

Intraday
“Hov, planen ændrede sig lige…”

Virkeligheden følger sjældent planen. Vinden kan løje af, solen kan gemme sig bag en sky, eller forbruget kan ændre sig. Derfor handles der på selve leveringsdagen – helt frem til få minutter før strømmen skal leveres.

PPA’er (Power Purchase Agreements)
“Vi har en fast aftale.”

En virksomhed kan også indgå en langsigtet aftale om køb af vedvarende energi. Det giver investoren ro til at bygge nye vind- eller solparker – og virksomheden større vished om sine elpriser og hvor strømmen kommer fra. Samtidig giver det virksomhed sikkerhed for sin energiomkostninger flere år ud i fremtiden.

Systemydelser
“Jeg har vagten.”

Nogen skal altid være klar, hvis nettet pludselig mangler eller har for meget strøm. Batterier, kraftværker og fleksible assets står på standby mod betaling for at kunne reagere med ned til få sekunders varsel. Hvis disse ydelser ikke var til stede, så var risikoen for black-outs i Europa betydeligt større.

Elmarkedet er med andre ord lidt som enhver anden arbejdsplads.

Med venlig hilsen

Teamet bag Smartere elforbrug

Elfluencere

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 128 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 30. september.

– Til sammenligning har elprisen været høj 36 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 123 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 27. september.

– Til sammenligning har elprisen været høj 46 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Teamet bag Smartere elforbrug
Elfluencere

DEL MEGET GERNE DETTE OPSLAG, det vedrører hele landet. Smartere elforbrug er et af de få medier, der nørder alle tarifferne for hele landet. Kommenter gerne med postnummer for deling.

Bemærk, at næsten alle ‘stigningerne’ er betinget af tarifmodel 3.0, hvor man giver en ‘rabat’ hen over sommeren, hvor forbruget og dermed tabet er lavt. Rabatten bortfalder i dag 1. oktober – det er ikke det samme som en stigning.

Det er ikke alle, der ved at transporten af strøm er dyrere om vinteren om dagen og specielt dyrt om aftenen. Hvert år 1. april skifter vi til sommertakst, som er omkring den halve omkostning. Det er fordi vi bruger mindre strøm om sommeren, og elnetselskaberne derfor har færre omkostninger.

Dine tariffer er noget af det vigtigste at kende, når du skal spare penge på strømmen. Tarifferne er meget forskellige efter, hvor du bor, og evt. tidspunkt på døgnet. Fra i dag starter vintertarifferne. Det betyder, at det bliver dyrere at bruge strømmen – særligt mellem kl. 17 og 21.

Elpriserne ude i elnettet er markedsbestemte, men den strøm skal også sendes helt ud gennem et mylder af små ledninger til millioner andre elkunder. Det koster også (ligesom at få leveret en pizza), og det handler dagens opslag om. Strømmen skal transporteres af dit lokale ELNET-selskab (ikke elselskab!), og mange elnetselskaber har forskellige transportomkostninger – tariffer – hen over døgnet. Elnet-selskabet håndterer det lokale elnet i et naturligt monopol reguleret af myndighederne.

Er du i tvivl, om hvilke netselskab du hører til kan du slå din adresse op her og finde selskabet: https://greenpowerdenmark.dk/vejledning-teknik/nettilslutning/find-netselskab

Det her er et af de vigtigste opslag vi bringer, da det vedrører alle almindelige elkunder.

Tarifmodel “1”: Samme tarif hele døgnet, orange på kortet

Der er efterhånden kun få elnet i Danmark med konstant tarif:

Elinord forbliver på 23 øre/kWh

Forsyning Elnet forbliver på 39 øre/kWh

Grindsted Elnet forbliver på 59 øre/kWh

Ikast El Net forbliver på 29 øre/kWh

Læsø Elnet forbliver på 45 øre/kWh

Tarifmodel 2: Spidslast – højeste tarif kl 17-20, ellers lavlast. Lilla på kortet

Kun 1 elnet har den fordeling:

FLOW Elnet går fra 3 tariffer til kun 2, og stiger til 25 / 74 fra 8 / 12 / 32 øre/kWh

FLOW afviger af en god årsag, her Forsyningstilsynets forklaring:

Forsyningstilsynets afgørelse bygger på belastningsdata fra Flow for perioden april 2024 til marts 2025. Data viser, at belastningen i vinternætterne overstiger 60 pct. af maksimalbelastningen, mens belastningen i sommernætterne ligger under 60 pct. Vinterperioden kan derfor ikke betragtes som lavlast, mens sommerperioden fortsat opfylder kriteriet herfor. Selv om Tarifmodel 3.0 tidsmæssigt definerer nattetimerne som lavlast, fungerer de i Flows net reelt som højlast.

Kort fortalt belaster Flow Elnets kunder nu nettet så hårdt om natten, at man ændrer takseringen for at glatte forbruget mere ud.

Tarifmodel 3:

Døgnet er typisk delt op i tre prisniveauer:

• Lavlast (24-06): Her er transporten af strøm billigst, fordi belastningen på elnettet er lavest.
• Højlast (06-17 og 21-24): Her ligger prisen på et mellemtrin, fordi der er mere aktivitet på elnettet.
• Spidslast (17-21): Her er nettariffen højest, fordi der typisk er mange, som laver mad, tænder for opvarmning og oplader elbilen.

Langt de fleste elnet i Danmark har denne tarifmodel:

Er elnetselskabet turkis på kortet, er det fordi ‘stigningen’ er den ændring, der er indbygget i tarifmodel 3. Med andre ord er ‘stigningen’ kun den på forhånd planlagte ændring i tariffen. Sommerrabatten er væk! De lyseblå farvede elnetselskaber kan du læse mere om herunder.

Cerius stiger til 14 / 43 / 130 fra 14 / 22 / 54 øre/kWh

Dinel stiger til 8 / 23 / 69 fra 8 / 12 / 30 øre/kWh

Elektrus (Helsingør) stiger til 8 / 21 / 73 fra 8 / 12 / 32 øre/kWh

Elnet Midt (Viborg) stiger til 11 / 32 / 95 fra 11 / 16 / 41 øre/kWh

Hammel Elforsyning Net stiger til 8 / 25 / 76 fra 8 / 13 / 33 øre/kWh

Hjerting Transformatorforening forbliver på 14 / 33 / 70 øre/kWh

Hurup Elværk Net stiger til 25 / 75 / 225 fra 25 / 37 / 97 øre/kWh Hurup er indehaver af rekorden med Danmarks højeste tariffer.

Kimbrer Elnet 0 / 0 / 0 øre/kWh Så kan det ikke blive billigere!

Konstant Net (Aarhus, Horsens, Djurs) stiger til 6 / 19 / 56 fra 6 / 9 / 24 øre/kWh

L-Net stiger til 6 / 18 / 53 fra 6 / 9 / 23 øre/kWh

Midtfyns Elforsyning (Ringe, ikke ringe) stiger 7 / 21 / 62 fra 7 / 10 / 27 øre/kWh

N1 (meget af Jylland) stiger til 11 / 33 / 99 fra 11 / 16 / 43 øre/kWh

Netselskabet Elværk til 13 / 39 / 117 fra 13 / 20 / 51 øre/kWh

NOE Net stiger til 7 / 21 / 63 fra 7 / 11 / 27 øre/kWh

Nord Energi Net stiger til 9 / 27 / 82 fra 9 / 14 / 36 øre/kWh

Radius Elnet (Kbh) stiger til 13 / 40 / 119 fra 13 / 20 / 52 øre/kWh

RAH Net (inkl. Videbæk Elnet) stiger til 8 / 24 / 73 fra 8 / 12 / 32 øre/kWh

Ravdex går fra 3 til 4 tariffer og stiger til 12 / 34 / 36 / 101 fra 12 / 18 / 32 øre/kWh. Ravdex er lidt et specialtilfælde, konsulter deres tarifblad for at se, hvordan tariffen hænger sammen hen over ugen.

Sunds Net stiger til 12 / 35 / 104 fra 12 / 17 / 45 øre/kWh

Tarm Elværk Net falder som den eneste i tarif 1 fra 13 til 8 men stiger i 2 og 3 til 25 / 75 fra 22 / 47 øre/kWh. Tarm sænker tariffen i forhold til hvad modellen foreskriver.

TREFOR El-net stiger til 5 / 16 / 48 fra 5 / 8 / 21 øre/kWh

TREFOR El-Net Øst (Bornholm) stiger til 12 / 35 / 106 fra 12 / 18 / 47 øre/kWh

Veksel (Langeland) stiger til 12 / 35 / 104 fra 12 / 17 / 45 øre/kWh

Vores Elnet (meget af Fyn) stiger til 10 / 29 / 87 fra 8 / 12 / 31 øre/kWh. Det er mere end Tarifmodel 3 foreskriver.

Zeanet stiger til 9 / 27 / 81 fra 9 / 13 / 35 øre/kWh

Aal El-Net gør fra 2 tariffer til 3 og stiger til 12 / 35 / 70 fra 11 / 32 øre/kWh. Aal er lidt et specialtilfælde, konsulter deres tarifblad for at se hvordan tariffen hænger sammen hen over ugen.

Da vi kigger ind i en dyr elvinter i år med forventeligt højere elpriser, er det sandsynligt at flere netselskaber kommer til at hæve deres nettariffer igen henover vinteren. Vi håber om ikke andet at priserne kan motivere til at flytte fleksible forbrug væk fra de travleste og dyreste perioder.

God vinter!

Med venlig hilsen

Teamet bag Smartere elforbrug

Elfluencere

Vi har ændret farverne i dagens kort, da vi skal være forsigtige med at bruge farven grøn.

Vinden ser ud til at fortsætte med at falde, vi forudser derfor høje elpriser fredag morgen og aften. I weekenden er priserne lavere omkring middag – men vi ser ikke umiddelbart ind i bundpriser for weekenden – men lad os håber at prognosen vender inden da.

I morgen er det d. 1. oktober – og det betyder en højere elregning, da vintertarifferne starter. Det bliver derfor endnu vigtigere at flytte sit fleksible forbrug væk fra de dyrere timer – særligt mellem kl. 17-21.

Vi snakker meget mere om vintertarifferne i morgen.

Med venlig hilsen

Teamet bag Smartere elforbrug

Elfluencere