I morgen ser vi lave elpriser i middagstimerne som følge af et markant opsving i vindproduktionen i Tyskland, der sætter elprisen tæt på nul i morgen omkring middag. Solproduktionen bidrager til at presse priserne helt i bund i disse timer, hvorfor vi ser højere priser i de omkringliggende timer, hvor solproduktionen er mindre eller fraværende. I weekenden er der udsigt til god blæst, hvilket igen er med til at trække elprisen nedad.

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 132 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 12. september.

– Til sammenligning har elprisen været høj 32 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 124 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 08. september.

– Til sammenligning har elprisen været høj 43 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Teamet bag Grønnere elforbrug
Elfluencere

Det er de høje gaspriser og manglende vind og sol, der til sammen giver den højeste elpris vi har set i 21 måneder. August 2026 satte rekord som den dyreste måned i 4 år, men september ser desværre ud til at fortsætte i samme retning.

Vi glemmer tit hvor mange ‘nye’ følgere der er her på side. Udskydeligt forbrug er bla vaskemaskine, tørretumbler og elbil. Opvaskemaskinen kan sværere udskydes flere dage, men husk at bruge timerfunktionen og lad den køre midt på dagen eller om natten.

Skal elbilen lades, så er det i øjeblikket bedst at gøre i middagstimerne, hvis man har muligheden. Ved at flytte dit forbrug undgår du at betalte firedobbeltpris.

DEL GERNE – så flest muligt får besked.

MVH

Teamet bag Grønnere elforbrug

Elfluencere

Hvad har gasprisen med elprisen at gøre? Mere end man måske skulle tro.

De europæiske gaspriser er steget kraftigt i 2026, og lige nu ligger den europæiske omkring 80 euro/MWh. Det er langt fra energikrisens ekstreme priser i 2022 – men markant højere end de cirka 28-40 euro/MWh, vi så i starten af året. Det tyder derfor på, at det godt kan gå hen og blive en dyr vinter.

Men hvorfor er gas blevet så dyrt?

Det er især en cocktail af flere ting:

• Europa har mindre gas på lager end normalt. Vi nærmer os vinteren med lagre omkring 67% fyldte, og derfor bliver markedet ekstra følsomt over for problemer med forsyningen.
• Konflikten i Mellemøsten og begrænsninger omkring Hormuz-strædet har ramt leverancer af flydende naturgas. Samtidig konkurrerer Europa med resten af verden om LNG’en.
• Gas er blevet brugt til at producere mere strøm. En varm og tør sommer har i perioder øget elforbruget og reduceret produktionen fra blandt andet vandkraft. Det betyder større behov for gasfyrede kraftværker – samtidig med at Europa forsøger at fylde lagrene før vinter.

Okay. Men hvorfor betyder det noget for elprisen? Det gør det fordi gasfyrede kraftværker stadig har en vigtig rolle i det europæiske elmarked. Elmarkedet fungerer lidt som en auktion: De billigste producenter kommer ind først, og derefter dyrere produktion, indtil efterspørgslen er dækket. Den dyreste nødvendige producent er med til at sætte prisen.

Og når det er et gasfyret kraftværk, der skal levere de sidste nødvendige MWh, bliver gasprisen vigtig for elprisen. Dyrere gas → dyrere strøm fra gaskraftværket → sandsynlighed for højere elpris.

Det betyder ikke, at gas bestemmer elprisen hele tiden. Når vinden blæser, solen skinner, og der er rigeligt med billig produktion, kan elprisen stadig blive meget lav – også selv om gassen er dyr.

Men på de vindstille, mørke, kolde timer, har vi brug for de dyrere kraftværker. Der kan gasprisen hurtigt få noget at skulle have sagt.

Konklusionen? Du kan sagtens være gaskunde uden at vide det. Ikke på din gasregning men indirekte på din elregning. Du kan ikke selv gøre ret meget ved gasprisen – men du kan holde øje med, hvornår strømmen er billigst OG flytte det forbrug, du kan.

MVH

Teamet bag Grønnere elforbrug

Elfluencere

Kilder:

Gaspris i EU: https://tradingeconomics.com/commodity/eu-natural-gas
Gaslager-grafer: https://agsi.gie.eu/data-overview/graphs/eu

Strømmen er lidt mere prisvenlig torsdag mellem kl. 11 til 15, og igen fredag omkring middag – så sørg for at bruge strøm i denne periode.

I dag skal vi blandt andet snakke om, hvordan elprisen dannes. Elprisen kan sammenlignes med en gammeldags vægt. Jo mere der er af en parameter, jo tungere bliver loddet, og så flytter elprisen sig.

1. Meget vind og sol øger udbuddet og presser typisk prisen ned. Import af billigere strøm fra vores nabolande kan også være med til at holde den danske pris nede, hvis der er ledig kapacitet på forbindelserne.
2. Højt forbrug i Danmark eller høj efterspørgsel i vores nabolande trækker typisk prisen op. Hvis nabolandene har højere priser, vil strømmen normalt flyde mod dem.
3. Opstart af kraftværker kan også være med til at drive aftenprisen ekstra højt op.

Disse faktorer er fundamentet for elprisprognosen. Dertil kommer gaspriserne, der ofte bestemmer prisen på aftenspidsen, hvor vi skal have hjælp af gasmotorer for at få elmarkedet til at nå sammen.

Flaskehalse i elnettet kan også påvirke elpriserne, idet de begrænser import og eksport, ligesom vandlagre i norden og rådighed på kernekraft også kan skubbe til priserne, men hen over døgnet er det de fem ovenstående faktorer, der flytter på elprisen.

MVH

Teamet bag Grønnere elforbrug
Elfluencere

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 136 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 06. september.

– Til sammenligning har elprisen været høj 32 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 129 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 06. september.

– Til sammenligning har elprisen været høj 42 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Teamet bag Grønnere elforbrug
Elfluencere

August 2026 endte med at blive den dyreste måned i knap 4 år, med en gennemsnitspris på ca. 120 øre/kWh. Der er en klar sammenhæng mellem elprisen og gasprisen. Gaslagrene i Europa er lavere i år end de plejer at være for årstiden og det skaber et øget pres på gasprisen. Da elprisen følger gasprisen, ser vi derfor også stigende elpriser.

Det er dog stadigvæk muligt at udnytte mange timer med lav elpris. Vi har nemlig registeret bundpris i 20 weekender i træk. Alle 20 weekender fra og med 25. april har haft bundpris, hvor den rå elpris (også kaldet spotpris, altså elbørs uden tarif, afgift, moms, profit osv) har været under 10 øre/kWh i noget af tiden.

De fleste af de weekender har det været både lørdag og søndag, i både Vest-Danmark (DK1) og Øst-Danmark (DK2), i timevis i træk. Ofte lige omkring nul, nogle gange negativ.

Derudover har nogle hverdage haft bundpris, men færre end sidste år hvor vi nåede op på halvdelen! Men der er stadig omkring 130 dage om året med bundpris, altså cirka en tredjedel af dagene. Målt i timer er det 10% af årets timer som er bundpris, mens det er 2% af årets timer hvor spotpris er over 2 kr/kWh.

Der vil naturligt (!) være nogle udsving i de her data, og vi kan sikkert også finde nogle markedsfaktorer, der gør, at kurven fortsætter ned. Vi er dog ikke synderligt bekymret. Bundpriser er ikke direkte usunde for markedet, men alt er godt med måde, og bundpriser en tredjedel af året gør det muligt for forbrugerne at planlægge deres forbrug og spare penge.

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:

• Der har været bundpriser 136 gange ét år tilbage.
• Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
  Den sidste bundprisdag var den 31. august.
• Til sammenligning har elprisen været høj 31 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:

• Der har været bundpriser 129 gange ét år tilbage.
• Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

Den sidste bundprisdag var den 30. august.

• Til sammenligning har elprisen været høj 41 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

MVH
Team Grønnere elforbrug
Elfluencere

Vi får det her spørgsmål mindst et par gange om ugen:

“Fast eller variabel”?

Og vi forstår godt hvorfor. For hvem gider vælge den “forkerte” elaftale og sidde i januar og tænke: Nå. Det var så den dyreste omgang lasagne, jeg nogensinde har varmet.

Det korte svar er: Har du et stort forbrug du kan flytte med, OG har du råd til en ekstraregning, hvis det går galt, så taler meget for en variabel elaftale.

Men siden emnet er så populært, og fordi vi kigger ind i en vinter med stigende elpriser, folder vi det her mere ud.

Med en variabel elaftale følger du elmarkedets op- og nedture. Den er god for dig, hvis du har mulighed for at flytte dit elforbrug til, når priserne er lave. Elmarkedet har en naturlig bund omkring 0 øre/kWh, og der er vi jævnligt nede og vende, når vinden blæser og/eller solen skinner. Er makspriserne 3 kroner kan du eksempelvis spare 3 kroner ved at flytte forbrug. Det vil oftest være den billigste elaftale i det lange løb.

August 2026 har været den dyreste august siden energikrisen i 2022. Det kan umiddelbart gøre fastprisaftalen mere fristende. En fastprisaftale kan lidt sammenlignes med en forsikring. Du betaler for forudsigeligheden, trygheden og stabiliteten samt slipper for en del af risikoen, hvis markedsprisen pludselig stikker af.
Til gengæld sidder du også med din faste pris, når naboen med variabel pris lader elbilen til næsten ingenting. Sådan er forsikringer. De er sjovest, når man får brug for dem.

Selvom den gennemsnitlige elpris har været højere, så har der også været mange timer med lave frokostpriser. Vi er nu på 19 weekender i streg med bundpris. Så hvis man har et stort forbrug, som man kan flytte på, er det stadigvæk muligt at udnytte de gode timer med lav elpris.

En fastprisaftale er heller ikke et frikort til kl. 18. Din elregning består nemlig af mere end selve strømprisen. Tarifferne for transport af strøm varierer over døgnet, og særligt i vinterhalvåret er det dyrere at bruge el i de mest belastede timer. Kl 17-20 koster transport ekstra, strømmen forurener mere, du presser prisen op for andre og vi bruger af den gas, vi så gerne vil spare på. Så selv med en fast aftale kan det betale sig at følge Grønnere elforbrug.

Er du stadigvæk i tvivl? Så kan du prøve at tage EWIIs el-test og se, hvilken type elaftale, der passer bedst til dit forbrug: https://www.ewii.dk/privat/el/hvilken-elaftale-skal-du-vaelge/el-der-passer-til-dig/

MVH

Team Grønnere elforbrug

Elfluencere

Kan I huske, at vi skrev, at det snart bliver sværere at kalde noget grønt?

Fra 27. september 2026 bliver reglerne for miljøudsagn i markedsføringen strammet. Generiske ord som grøn, grønnere, bæredygtig, miljøvenlig og CO₂-neutral mfl kan ikke længere bruges i flæng.

Og så har vi jo et lille problem…

Vi hedder Grønnere Elforbrug

Så nu skal vi finde et nyt navn.

Indholdet ændrer sig ikke. Vi vil stadig nørde elpriser, forklare elmarkedet, udfordre energimyter og hjælpe dig med at bruge strømmen lidt smartere.

Men hvad skal barnet så hedde?

Det er trods alt også jeres side, så skyd løs i kommentarfeltet med jeres mest geniale bud på et nyt navn.

Challenge accepted

Mvh
Team Grønnere elforbrug
Elfluencere

Alle 19 weekender fra&med 25. april har haft Bundpris, hvor den rå elpris (også kaldet spotpris, altså elbørs uden tarif, afgift, moms, profit osv) har været under 10 øre/kWh i noget af tiden.

De fleste af de weekender har det været både lørdag og søndag, i både Vest-Danmark (DK1) og Øst-Danmark (DK2), i timevis i træk. Ofte lige omkring nul, nogle gange negativ.

Derudover har nogle hverdage haft bundpris, men færre end sidste år hvor vi nåede op på halvdelen! Derfor er grafen (ovenfor) faldende set over løbende år (seneste 365 dage), men der er stadig omkring 130 dage om året med bundpris, altså cirka en tredjedel af dagene. Målt i timer er det 10% af årets timer som er bundpris, mens det er 2% af årets timer hvor spotpris er over 2 kr/kWh.

Der vil naturligt (!) være nogle udsving i de her data, og jeg kan sikkert også finde nogle markedsfaktorer, der gør, at kurven fortsætter ned. Jeg er dog ikke synderligt bekymret. Bundpriser er ikke direkte usunde for markedet, men alt er godt med måde, og bundpriser en tredjedel af året gør det muligt for forbrugerne at planlægge deres forbrug og spare penge.

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 138 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 33 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 132 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 43 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Teamet bag Grønnere elforbrug
Elfluencere

Se el-grafer på https://emd.dk/el/ eller Nordpool.
Andre tal for Bundpris-timer ses på https://github.com/lennarthede/elstatistik

April
18+19 lav, men ikke Bundpris

25 DK1 08:30-18:45 , DK2 08:15-19:30 . Omkring 10 timer
26 DK1 08:45-17:45 , DK2 samme. 9 timer

Maj
02 DK1 08:30-17:30 , DK2 samme. 9 timer
03 søndag , nej

09 DK1 10:15-16:30 , DK2 10:30-16:30 . Omkring 6 timer
10 DK1 11:30-17:15 , DK2 11:45-14:30 . Omkring 2-5 timer

16 DK1 13:15-16:45 , DK2 enkelte kvarter
17 DK1 10:30-15:30 , DK2 samme. 5 timer

23 DK1 08:45-17:30 , DK2 samme . Omkring 8 timer
24 DK1 08:15-17:45 , DK2 samme . Omkring 9 timer

30 DK1 09:45-17:15 (omkring 7 timer), DK2 enkelte kvarter
31 DK1 enkelte kvarter. DK2 nej

Juni
06 DK1 et kvarter , DK2 samme
07 DK1 05:45-18:15 , DK2 samme . Omkring 12 timer

13 DK1 07:30-19:15 , DK2 07:30-16:30 . Mindst 9 timer
14 DK1 06:15-18:45 , DK2 02:15-18:45 . Mindst 12 timer

20 DK1 09:45-16:30 , DK2 samme . Omkring 6 timer
21 DK1 09:45-16:45 , DK2 samme . 7 timer

27 DK1 11:15-15:45 , DK2 12:30-15:30 . Omkring 3 timer
28 DK1 11-16:30 , DK2 enkelte kvarter

Juli
04 DK1 08:45-17:45 , DK2 samme . 9 timer
05 DK1 08:30-18:30 , DK2 08:30-18:15 . Omkring 9 timer

11 DK1 10:30-16:45 , DK2 samme. Omkring 6 timer
12 DK1 09:15-17:45 , DK2 09:15-17:15 . Omkring 8 timer

18 DK1 10:15-18:15 , DK2 samme. 8 timer
19 DK1 08:45-18:15 , DK2 samme. Omkring 8 timer

25 DK1 09:15-17:45 , DK2 samme. Omkring 8 timer
26 DK1 10:15-16:45 , DK2 samme. Omkring 6 timer

August
01 DK1 12:30-16:15 , DK2 12:30-15:45. Omkring 3 timer
02 DK1 09:45-16:45 , DK2 samme. 7 timer

08 DK1 09:45-17:15 , DK2 samme. Omkring 7 timer
09 DK1 09:30-16:45 , DK2 samme. Omkring 7 timer

15 DK1 11:45-15:30 , DK2 12:45-15:30. 2-3 timer
16 ingen

22 DK1 11:30-17:30 , DK2 samme. 6 timer
23 DK1 08:45-17:30 , DK2 samme. Omkring 8 timer

29 DK1 09:15-16:30 , DK2 samme. Omkring 7 timer
30 DK1 08:45-09:45 + 14:45-16:45 , DK2 samme. Omkring 3 timer

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 137 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 27. august.

– Til sammenligning har elprisen været høj 33 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 131 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 27. august.

– Til sammenligning har elprisen været høj 43 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Teamet bag Grønnere elforbrug
Elfluencere

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 136 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 23. august.

– Til sammenligning har elprisen været høj 33 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 130 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 23. august.

– Til sammenligning har elprisen været høj 43 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Teamet bag Grønnere elforbrug
Elfluencere

Lad os bruge anledningen på at zoome lidt mere ind på solen

I Q4 2020 var der ca. 1400 MW solcelle produktionskapacitet i Danmark.

I Q2 2026 var tallet vokset til 5150 MW. Det svarer til 5 mio. husstandes forbrug.

Det er en stigning på 3,7 gange mere på 5,5 år. Den samlede danske solproduktionskapacitet er nu næsten dobbelt så stor, som den samlede danske havvindskapacitet.

Hvad betyder store andele af solenergi for elnettet?

Priserne presses ned, når solen skinner:

• Det betyder lave elpriser, mens solcellerne producerer, fordi det europæiske elmarked er opbygget efter marginalprissætning, hvilket motiverer markedsaktører til at byde så billigt så muligt, hvor de stadig tjener en skilling. Solens stråler er gratis og solceller bliver kun billigere, så derfor har solcelleanlæg de laveste marginale omkostninger.

Hvad betyder store mængder el for elnettet?

Mere sol stiller større krav til balanceringen af elsystemet:

• Solproduktionen varierer hele tiden; driver en let sky over solparken, kommer der en pludselig dansk sommer tordenbyge eller tåget vintermorgen. Dagen før byder den balanceansvarlige den forventede produktion for solcelleparken ind i markedet for hvert af de 96 kvarterer det kommende døgn.

Dette sker på baggrund af avancerede analyser og vejrmodeller, men om en sky er der 15.15-15.30 eller den lige bliver hængende til 15.45 er tæt på umuligt at forudsige. Derfor justerer den balanceansvarlige konstant solparken for at undgå, at dens produktion eller mangel på samme skaber ubalancer i elsystemet.

Desto mere sol i elnettet desto mere vital bliver denne balancering, idet konsekvenserne vil blive større for elnettet, hvis der sker fejl. 

Når vi ser ud i verden, er det endnu vildere! Den første terawatt solcellekapacitet globalt tog mere end 20 år at bygge.

Den næste terawatt tog 33 måneder.

Og nu er den seneste terawatt globale solcellekapacitet blevet tilsluttet på blot 19 måneder.

Det er særligt Kina og Indien, som virkelig investerer voldsomt.

Hockeystaven stopper altså ikke ved solparken. Den ender hjemme hos os. Fremtidens spørgsmål er derfor ikke kun, hvor meget solstrøm vi kan producere, men hvor gode vi bliver til at bruge den, når den er der, og opbevare den til når den ikke er der.

Mvh

Team Grønnere elforbrug

Elfluencere

Kilder:

Wind and Solar Capacity Data Explorer | Ember

Solenergi

Alle 18 weekender fra&med 25. april har haft Bundpris, hvor den rå elpris (også kaldet spotpris, altså elbørs uden tarif, afgift, moms, profit osv) har været under 10 øre/kWh i noget af tiden.

De fleste af de weekender har det været både lørdag og søndag, i både Vest-Danmark (DK1) og Øst-Danmark (DK2), i timevis i træk. Ofte lige omkring nul, nogle gange negativ.

Derudover har nogle hverdage haft bundpris, men færre end sidste år hvor vi nåede op på halvdelen! Derfor er grafen (ovenfor) faldende set over løbende år (seneste 365 dage), men der er stadig omkring 130 dage om året med bundpris, altså cirka en tredjedel af dagene. Målt i timer er det 10% af årets timer som er bundpris, mens det er 2% af årets timer hvor spotpris er over 2 kr/kWh.

Der vil naturligt (!) være nogle udsving i de her data, og jeg kan sikkert også finde nogle markedsfaktorer, der gør, at kurven fortsætter ned. Jeg er dog ikke synderligt bekymret. Bundpriser er ikke direkte usunde for markedet, men alt er godt med måde, og bundpriser en tredjedel af året gør det muligt for forbrugerne at planlægge deres forbrug og spare penge.

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 138 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 33 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 132 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).

– Til sammenligning har elprisen været høj 43 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Teamet bag Grønnere elforbrug
Elfluencere

Se el-grafer på https://emd.dk/el/ eller Nordpool.
Andre tal for Bundpris-timer ses på https://github.com/lennarthede/elstatistik

April
18+19 lav, men ikke Bundpris

25 DK1 08:30-18:45 , DK2 08:15-19:30 . Omkring 10 timer
26 DK1 08:45-17:45 , DK2 samme. 9 timer

Maj
02 DK1 08:30-17:30 , DK2 samme. 9 timer
03 søndag , nej

09 DK1 10:15-16:30 , DK2 10:30-16:30 . Omkring 6 timer
10 DK1 11:30-17:15 , DK2 11:45-14:30 . Omkring 2-5 timer

16 DK1 13:15-16:45 , DK2 enkelte kvarter
17 DK1 10:30-15:30 , DK2 samme. 5 timer

23 DK1 08:45-17:30 , DK2 samme . Omkring 8 timer
24 DK1 08:15-17:45 , DK2 samme . Omkring 9 timer

30 DK1 09:45-17:15 (omkring 7 timer), DK2 enkelte kvarter
31 DK1 enkelte kvarter. DK2 nej

Juni
06 DK1 et kvarter , DK2 samme
07 DK1 05:45-18:15 , DK2 samme . Omkring 12 timer

13 DK1 07:30-19:15 , DK2 07:30-16:30 . Mindst 9 timer
14 DK1 06:15-18:45 , DK2 02:15-18:45 . Mindst 12 timer

20 DK1 09:45-16:30 , DK2 samme . Omkring 6 timer
21 DK1 09:45-16:45 , DK2 samme . 7 timer

27 DK1 11:15-15:45 , DK2 12:30-15:30 . Omkring 3 timer
28 DK1 11-16:30 , DK2 enkelte kvarter

Juli
04 DK1 08:45-17:45 , DK2 samme . 9 timer
05 DK1 08:30-18:30 , DK2 08:30-18:15 . Omkring 9 timer

11 DK1 10:30-16:45 , DK2 samme. Omkring 6 timer
12 DK1 09:15-17:45 , DK2 09:15-17:15 . Omkring 8 timer

18 DK1 10:15-18:15 , DK2 samme. 8 timer
19 DK1 08:45-18:15 , DK2 samme. Omkring 8 timer

25 DK1 09:15-17:45 , DK2 samme. Omkring 8 timer
26 DK1 10:15-16:45 , DK2 samme. Omkring 6 timer

August
01 DK1 12:30-16:15 , DK2 12:30-15:45. Omkring 3 timer
02 DK1 09:45-16:45 , DK2 samme. 7 timer

08 DK1 09:45-17:15 , DK2 samme. Omkring 7 timer
09 DK1 09:30-16:45 , DK2 samme. Omkring 7 timer

15 DK1 11:45-15:30 , DK2 12:45-15:30. 2-3 timer
16 ingen

22 DK1 11:30-17:30 , DK2 samme. 6 timer
23 DK1 08:45-17:30 , DK2 samme. Omkring 8 timer

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 138 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 15. august.

– Til sammenligning har elprisen været høj 33 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 132 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 15. august.

– Til sammenligning har elprisen været høj 43 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Teamet bag Grønnere elforbrug
Elfluencere

Vi har i denne uge set højere elpriser i middagstimerne (kl. 10/11-16/17) sammenlignet med timerne i de foregående uger. Det skyldes dog ikke kun de danske forhold, men derimod en kompleks sammensætning af forskellige tilstande på de store elmarkeder i Europa:

• Vi har i denne uge set faldende vindproduktion i Europa.
• Solproduktionen har været lavere.
• Vandkraftproduktion er stadigt tiltagende presset af tørke.
• Fransk atomkraftproduktion nedreguleres grundet stigende temperaturer i kølevand fra floder til atomreaktorer.
• Folk og industrier er atter tilbage fra sommerferie (primært i de sydligere egne af Europa), hvorfor vi i denne uge har set ind i større efterspørgsel efter strøm.

Udskydeligt forbrug er vaskemaskine, tørretumbler og elbil. Legionellaprogrammet i huse med elvarme er også en kandidat. Er priserne gode kan man være så heldig at have en pyrolyse-knap på ovnen, det er kun de helt gode dage, det er socialt acceptabelt at bruge den funktion. Så langt kommer vi dog ikke nødvendigvis ned på lørdag.

Men forhåbentlig ser vi ind i en weekend med lavere priser, så vi kan få fyldt elbilen op og komme i bund med vasketøjet til mere spiselige elpriser.

Del gerne – så andre også kan få glæde af informationen.

God fornøjelse

Mvh

Team Grønnere elforbrug

Elfluencere

Hvad nu hvis processen for at lade elbilen undervejs var:

– Sæt stikket i

– Vent

– Tryk stop, og træk stikket ud

Dén teknologi er ny for mig, men den breder sig, og det er virkelig fedt at slippe for at skulle fedte med apps for at få liv i laderne på sommerferien.

Vi starter med at tage en skridt bagud:

Historisk var adgangen til at starte en lader, at man brugte en ladebrik. Den teknologi er simpel, men ferien bliver en anelse lang, hvis man skal hjem og vente på posten, hver gang man har behov for en ny lader.

Derfor har ladeudbyderne tilbudt deres kunder to andre adgange til at lade på farten: Kreditkortbetaling, eller aktivering af ladestanderen via en app.

På sommerferien opdagede jeg ‘plug and charge’ også kaldet AutoCharge. Plug and charge betyder, at ladestanderen kender bilen. Man skal bare koble til, så virker resten helt af sig selv.

Ved at registrere vores bil af halvkringlede veje, fik vi teknologien til at virke ved to udbydere: Elli/VW og EbBW.

Tesla startede sine ladestandere&biler med et lignende system for mange år siden, men det var kun til dem. Vi hører gerne fra læserne om det system også understøtter den fælles standard.

På bilsiden ser det ud til at være BMW, Mini, Polestar, Volvo og VW-familien, der er med indtil videre, og kun på nyere modeller.

Hold da op, hvor der det fedt bare at klikke på, i stedet for at skulle slås med apps for at lade. Den slags teknologi kan godt få mig til at være mere loyal overfor enkelte udbydere.

Kender du til andre udbydere/biler der understøtter Plug and Charge, så hører vi gerne om det i kommentarsporet.

MVH

Henrik

Elfluencer

Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:

Vest for Storebælt:
– Der har været bundpriser 141 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 14. august.

– Til sammenligning har elprisen været høj 33 gange ét år tilbage.

Øst for Storebælt:
– Der har været bundpriser 135 gange ét år tilbage.
– Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 11. august.

– Til sammenligning har elprisen været høj 43 gange ét år tilbage.

Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug

Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.

Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.

Dagens illustration viser udviklingen i bundpriser over det seneste år. Jeg regner rullende 365 dage for at glatte ud for sæsonudsving.

MVH, og god fornøjelse

Teamet bag Grønnere elforbrug
Elfluencere

Det er en folkesport at spare penge.

På vores sommerferie havde vi nogle tilfældige stop, hvor der var en ladestander i nærheden. Det er en sport at konvertere ventetid til ferietid, så i de fleste tilfælde ladede vi bilen op, når muligheden bød sig. I dette tilfælde tog vi en cykeltur på nogle af de mange fine cykelstier langs floden Weser i Bremen.

De fleste ladestandere kan aktiveres ved deres ejer. Her er ejeren Bremens energiselskab, de skal have 3,9€ i opstart plus 47 cent per kWh, og tager 10 cent i minuttet, efter fire timers parkering.

Samme lader findes hos

Electroverse, 54 cent/kWh, men 6 cent/minut straf efter to timer, hvis man ikke lader.

EnBW, 64 cent/kWh, og 10/minut cent efter fire timer (max 12 €)

65 cent/kWh hos Plenitude, der tror der er helt andre stik på laderen.

71 cent/kWh plus 39 cent opstart hos Elli

76 cent/kWh og 6 cent/minut hos Monta / EWII / NORLYS

76 cent/kWh hos ChargePoint

77 cent og et startgebyr på 1,19€ hos Spirii Go

Dertil et hav af services, der kræver abonnement og/eller et ladekort.

Her er de udbydere som Google Maps på mobilen præsenterer (jeg har slettet de 24 Stadwerke-udbydere, der kræver en stikledning for at du kan deltage) :

EnBW mobility+

Shell Recharge

Plugsurfing

EWE Go

BMW Charging

Octopus Electroverse

CHARGE NOW

SWK Ladekarte

Ecotap

Mark-E Aktiengesellschaft

Justplugin

InCharge

JLR Charging Enodrive

Ovenstående er et billede på, at lademarkedet nu er så åbent, at udbydere på kryds og tværs kan tilgå hinandens ladere. Det gør det nemmere at være elbillist. Samtidig synes der at være en vis betalingsvillighed for elbillister, der ikke gider shoppe rundt i de forskellige apps.

God tur!

MVH

Henrik

Elfluencer

Sommerferien er for nogen ved at være slut, og hverdagens hamsterhjul afløser afslapning.

Måske har du testet elbilens rækkevidde, lynladerne og familiens tålmodighed på Autobahn.

Eller måske har du testet… hvor mange køresygepiller, der kan være i handskerummet.

Der findes nemlig efterhånden to slags elbilister.

Dem, der elsker den øjeblikkelige acceleration. Og dem, der har et barn på bagsædet, som spørger: “Kan vi ikke snart holde ind?”

Nogle folk oplever, at de bliver mere køresyge i en elbil end i en benzin- eller dieselbil. Og det kan der være forskellige forklaringer på.

Acceleration
En elmotor leverer sit fulde moment med det samme. Derfor reagerer bilen øjeblikkeligt, når du trykker på speederen. Der er ingen gearskift, der “afbryder” accelerationen, så farten stiger meget jævnt og hurtigt. For de fleste er det en fornøjelse.

Rekuperation
Når du slipper speederen, begynder elmotoren ofte at bremse bilen og sender samtidig noget af bevægelsesenergien tilbage til batteriet. Smart, fordi det sparer strøm og slider mindre på bremserne.

Men hvis føreren hele tiden skifter mellem at give lidt strøm og slippe speederen, kan bilen komme til at vippe en smule frem og tilbage. Det samme gør sig gældende i sving, hvor elbilens kvikke elmotor kan opfordre bilisten til at køre friskere end passagernes komfort-tærskel. Elbiler er også generelt tungere så affjedringen er lidt stivere. Justerbar affjedring koster desværre ret meget ekstra.

Det er ikke alle, der lægger mærke til det, men hos nogen gør balancenerven. Og her er vi inde på noget grundlæggende i køresyge: det er en psykologisk tilstand, en reaktion på forvirrende kropssignaler. En elbil giver færre indikationer om bevægelsen – mindre støj og færre vibrationer, og ændringer sker hurtigere. Kroppen får færre signaler om hvad der sker, balancenerven opfatter den ene slags bevægelse og øjet opfatter noget andet, kroppen bliver forvirret og tror at den er blevet forgiftet – og giften skal kastes op.

Heldigvis er der meget hjælp at hente i bilernes indstillinger, hvor de fleste elbiler har en “Komfort”-indstilling så bilen reagerer lidt blødere på speeder og bremse. Men det meste ligger i bilistens højre fod…

Med øvelse, kan man lære at køre en bil blidt, behageligt og forudsigeligt. Det er endda nemmere i en elbil (eller bil med automatgear) fordi man ikke skal skifte gear.

Vi er nysgerrige… Har vi efterhånden vænnet os det til? Eller bøvler du eller dine passagerer med kvalmekørsel i elbilen? Nogen oplever også det modsatte – at være køresyg i benzinbiler og blive mirakuløst kureret i en elbil.

Mvh

Team Grønnere elforbrug

Elfluencere

Kilder:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-08-22-derfor-bliver-du-nemmere-koeresyg-i-en-elbil .

https://blog.bilbasen.dk/derfor-bliver-du-koeresyg-i-elbilen-470638 .

Kort video (engelsk) https://www.youtube.com/shorts/P8_V5ix0hUE .

Værdien af solstrøm i Danmark falder fordi der bliver opsat solceller her og i landene omkring os hurtigere end vi øger vores forbrug. Det er med til at give Bundpris en tredjedel af året.

Men hvor meget falder værdien af solstrøm? Det beregnes ud fra elprisen og solproduktionen time for time.

Mit datagrundlag starter i januar 2022, men da der anvendes rullende 12 måneder, kan den første meningsfulde værdi først opgøres pr. 1. januar 2023.
De bemærkelsesværdigt høje priser i starten af 2023 er eftervirkninger fra de høje elpriser i 2022, der tælles med, da der regnes 12 måneder bagud.

Analysen dækker perioden fra januar 2023 til og med juli 2026.

Solværdien opgøres i øre pr. kWh og beregnes som:

> Den samlede markedsværdi af solproduktionen i et år
> Divideret med den samlede producerede mængde i samme år

Der beregnes to varianter:

Traditionel værdi
Al solproduktion værdisættes til den aktuelle spotpris – også i timer med negative priser.

Det seneste år har værdien af solcellestrøm således været 48.0 øre/kWh vest for Storebælt og 45.6 øre/kWh i øst. Det er en forskel på 1.1 hhv 0.8 øre/kWh i forhold til sidste måned. Udviklingen trækkes af to ting: Mere sol vil sænke værdien, samt udviklingen i gasprisen, der er ændret 1.59 €/MWh i forhold til forrige måned. Højere gaspris betyder mere værdi af solcellestrømmen.

Intelligent solværdi
I timer med negative spotpriser antages det, at produktionen kan reduceres eller standses. I disse timer sættes solproduktionen til nul. Det er det, som med et fint ord hedder curtailment.

Det seneste år har værdien af solcellestrøm således været 51.4 øre/kWh vest for Storebælt og 48.3 øre/kWh i øst for den solcelleejer der selv har brugt strømmen, eller har stoppet anlægget ved negative priser. Det er en lillebitte forskel i forhold til den traditionel værdi, men jeg tror forskellen mellem de to opgørelsesmetoder kommer til at stige efterhånden som vi får flere negative priser.

Den intelligente solværdi illustrerer, hvilken økonomisk værdi et solcelleanlæg har genereret i snit over det seneste år, hvis ejeren har tænkt sig om. Traditionelt vil en time med negative priser trække værdien af solstrøm ned, men da et sådant tab er nemt at undgå, opgør jeg den ‘intelligente’ værdi af solstrømmen. Denne opgørelsesmetode synes at være unik for Grønnere elforbrug.

Solenergi spiller en stadig større rolle i energisystemet, men markedsværdien pr. produceret kWh er faldende.

Baggrunden for den faldende værdi er strukturel:
Når mange solanlæg producerer samtidigt, presses spotprisen ned.
Det reducerer værdien af hver produceret kWh, selv om den samlede solproduktion fortsætter med at stige.

Gaspriser
Med rød har jeg indsat gaspriserne i grafen, da de har en stor indflydelse på elpriserne. Det er ikke tilfældigt, at gaspriserne og elpriserne har fulgtes ad i perioden. Gasprisen er i €/MWh , pudsigt nok passer skalaerne, så de to kurver følges pænt ad.

Kom ikke og sig, at du ikke blev advaret!

MVH

Grønnere elforbrug
Automatiske elfluencere

P.S: mange har tilføjet batterier, både små og store, for at flytte solstrøm fra billige til dyre timer. Det er en separat beregning som ligger udenfor dagens emne.