— For de fleste private elkunder er elpriserne lavest om natten, især mandag. De rå elpriser falder søndag og mandag, mest i Øst-Danmark. —
Der er mange, der mener, at negative elpriser er et klart tegn på, at elmarkedet er forkert skruet sammen.
I min optik er det lige modsat: Negative elpriser har en opdragende effekt på de aktører – og myndigheder – der ikke tænker sig om.
Men herhjemme i husholdningen har vi jævnligt negative marginalpriser, det er sjovt nok ikke noget jeg tænker nærmere over.
Når mit supermarked har snegle på absolut tilbud lige før lukketid, kan jeg godt lokkes til at købe.. lidt flere basser end jeg har godt af.
Samme aften har sunde Henrik jævnligt overtaget, for jeg behøver jo reelt ikke spise fed mad lige før sengetid, og sneglene kostede jo reelt ikke ret meget.
Derfor ryger det i skraldespanden.
Jeg bruger altså kræfter på at transportere hjem, og derefter på at komme af med varen.
Hvis jeg var bedre til at sortere mit affald, kunne jeg nok anvende en mindre beholder, hvilket er billigere.
Så jeg har noget, der ligner negative priser på mit forbrug her i huset, hvis jeg spidsvinkler tilstrækkeligt.
Det er lidt af samme grund, at negative spotpriser giver mening: Det er en straf på usund adfærd.
MVH
Henrik
Elfluencer
Den opdragende effekt på myndigheder ses bl.a i Holland, som ændrer tilskud i 2027 for at mindske negative elpriser https://elforbrug.nu/hollandsk-solnedgang-i-2027/