Sende det til naboer der ikke har nok
– En eller two ekstra forbindelse mellem øst og vest Danmark så der nemmere kan laves balance, også vigtig for nogle forbindelser til naboerne. En over Samsø og/eller en over de sydlige øer.
– England, de har nogle gode vindmøller nordpå men der er lidt langt, men er godt da de er en time ved siden af os som er godt for deling af Sol.
– Polen, de har et stort forbrug af kul fra tid til anden og nul priser til andre tider som er modsat vores, er også ca. 1 time væk. Forbindelse over Bornholm, der også kan fordele mellem Sverige, Tyskland, Danmark og Polen.
– Syd Sverige, giver en genvej til deres forbindelser til Polen og de Baltiske lande.

Økonomisk lagring:
Send det til Norge så det kan blive gemt på et bjerg til langtids opbevaring
– Men Norge vil ikke have større ledning da de så skulle sende mere sydpå også, ikke optimalt. Vi kunne.
– Vi kunne måske lave et pumped hydro oppe ved den Jyske højryg, jeg husker at nogle steder er der langt ned i nærheden af Ejerbavnehøj.
Gem det i batterier
– De fleste er kort tids opbevaring og ville løse de fleste dag til dag lagringer for sol, men vi skulle også have nogle flow batterier til langtids opbevaring.
Brug det til PTX
– Det ville være dejligt at få lavet noget e-brændstof, men det kan kun betale sig når prisen er meget lav, så det skulle stå still når prisen er høj. Virker best med en bio gas anlæg ved siden af til at levere CO2.
– Skulle så stå stille det meste af vinteren pga. strøm pris.
Lagre det som fjernvarme
– En meget god ide, mange fjernvarme selskaber har allerede en stor forbindelse, men mange små har ikke og de største i København vil kræve nogle meget store extra forbindelser ind i byen.
– Sandbatteri eller lignende kan lagre varmen lidt længe og mere kompakt.

Ting der ville være samfundsmæssigt fornuftigt:
– Give alle fjernvarme selskaber en stor ledning til at tage overskudet, evt. give dem strømmen gratis uden nogen extra omkostninger.
– Have mormor laderer eller bedre på alle arbejdsplads parkerings pladser, da det typisk er på det tidspunkt at der er overskud fra sol.
– Udstyre alle fjernvarme centraler med batterier så de kan virke hvis nettet går ned, inklusiv til pumper rundt om. Dette er til sikring af forsyning.
– Giv bane danmark nogle store GWh batterier til at sikre driften, samme med Metro, det er så dårligt at sidde indelukket hvis strømmen går.

Ting der ikke dur
– Data centre der skal køre døgnet rundt, det er OK når der er overskudsenergi, men kan det så betale sig hvis de skal lukke når strømmen er dyr? vi taler kun om ting til at tage overskudsenergi.

Jeg tror at der er mange ting vi kunne være lige så sure på som vindmøller. Jeg tror at problemet er, at få mennesker hader dem virkelig meget og råber meget højt, og at en stor del af befolkningen er uvidende om hvorfor at det er vigtigt at have vindmøller til at stå stille når det blæser meget. Det hjælper heller ikke vindmøllernes omdømme, at de er høje, og at alle kan se når de er stoppet. Jeg har aldrig hørt nogen beklage sig over en slukket solcellepark, selv om det også sker hyppigt.

Jeg har så lavet en “test” der bestod af 2026 Tesla Model Y Long Range, afgang fra Flensburg med 90% batteri, ankomst i München med ca 5%. Den tog altid samme rute som var 936 km lang, hvor meget af turen er på de dele af Autobahn uden fartbegræsning.

90km/t: 11 t 55 min i alt, 2 ladestop i alt 28 min, 130 kWh
110km/t: 10 t 42 min i alt, 2 ladestop i alt 35 min, 149 kWh
130km/t: 10 t 1 min i alt, 3 ladestop i alt 44 min, 170 kWh
140km/t: 9 t 48 min i alt, 3 ladestop i alt 50 min, 182 kWh
150km/t: 9 t 44 min i alt, 3 ladestop i alt 57 min, 197 kWh
160km/t: 9 t 45 min i alt, 4 ladestop i alt 59 min, 211 kWh
170km/t: 9 t 39 min i alt, 4 ladestop i alt 1 t 11 min, 229 kWh
180km/t: 9 t 48 min i alt, 4 ladestop i alt 1 t 20 min, 249 kWh
200km/t: 9 t 55 min i alt, 5 ladestop i alt 1 t 37 min, 288 kWh

Altså begynder man allerede ved 130 km/t og opefter at udskifte den sparede tid ved høj fart, med længere ladetider… Ved 170km/t vender skuden og højere hastigheder sparer ikke tid, med markant højere energiforbrug som konsekvens.
Jeg kører idag i en Polestar 2 fra 2021, der max hurtiglade 150kw. Laver jeg samme test som ovenfor med dén bil og samtidig faktorerer den ekstra energipris ifht. hvad jeg vil betale for at nå hurtigere frem, flader kurven ud allerede ved 120km/t.
Ved dén hastighed tager turen 10t58min med 1t23min ladetid, altså kun 1 time langsommere end en Tesla’en med 140km/t, der kan lade 65% hurtigere (250kw) og har 25% (+100km) længere rækkevidde. Ydermere er halvdelen af den ekstra tid brugt på ladepauser, så turen bliver også mere behagelig.
Det ser jeg som et tegn på at elbilers rækkevidde og hurtigladning idag har nået et plateau hvor yderligere forbedringer for langt de fleste mennesker kun giver et marginalt bedre resultat som ikke er den højere pris værd, men der vil sikkert være nogen der er uenige.

På kortere ture hvor jeg kan nå hjem til min langt billigere hjemmelader siger regnestykket at jeg bare skal give den gas så længe jeg stadig kan nå hjem, så der kører jeg fartgrænsen.

Som sidebemærkning, på den årlige pilgrim til Alperne foretrækker jeg stadig dieselbilen, da energiprisen er stort set ens på hurtigladere vs. diesel, og tidsbesparelsen derfor gør at diesel vinder, da jeg i dén kan ligge på 180-200km/t på Autobahn hvor det ekstra energiforbrug går op med hvad jeg er villig til at betale i ekstra koncentration, lavere komfort, og tid sparet (2-3 timer, ca 500 kr ekstra diesel)

For eksempel regnede nogle engagerede mennesker sig frem til, at en Kia Soul, første model, holder den højeste totale rejsehastighed, når man kører omkring 70 km/t. Modellen har et 27kWh batteri og lader med chademo, dvs op til 50 kW. Så dette tal kan på ingen måde overføres til en moderne bil, som typisk har større batteri og hurtigere opladning med ccs. Derfor vil den optimale hastighed være højere.

Kilde: hørt over et middagsbord fra en ejer af modellen, som havde læst det på nettet for 5+ år siden.

Samme med flere varme pumper i fjernvarme og batterier til peak.

Tak, Søren, det fik mig til at studere lidt. Min Echelon-måler har en display-knap, som skulle kunne skifte mellem forskellige datavisninger, men der sker ingenting, når jeg trykker på den. Jeg tænker at N1 måske har låst den, så man kun kan se målerstanden. Det var ellers et supergodt input, du kom med.

På en Kamstrup OMNIPOWER elmåler kan du tjekke strømmen (ampere) på hver enkelt fase ved at klikke dig igennem displayet med den blå knap. Tryk kort på knappen for at bladre, indtil du når frem til de specifikke målinger for L1, L2 og L3.

lige en hilsen fra Kokbjerg! Jeg er fortsat imponeret over den mængde af solid information, du leverer til alle, der interesserer sig for strøm, energi og klima.

Spændende tider, vi lever i.

Ja, folk er lidt for skødesløse, når det handler om lav spænding. De tænker ikke på, at lav spænding måske betyder høj strømstyrke (i hvert fald for halogenpærer).

Tak for en super hjemmeside og dit daglige nyhedsbrev.
Jeg har med interesse læst dit oplag vedr 7 dags solprognose – men jeg har ikke været istand til at finde hvor på din hjemmeside jeg faktisk kan se denne solprognose.
Kan du fortælle hvor jeg kan finde denne solprognose?

Kører selv med Home Assistance, har el-bil (på 11 år), og har solceller (m/batteri) – og har implementerer flere forskellige automaisering til dels at spare på strømmen med også at bruge strømmen når den er billigst.